Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Spændende klubtilbud i oktober

Kære medlemmer af Kulturklub Rudersdal  
 
Selvom oktober er en af de smukkeste tider på året, kan det også være rart at hygge sig indenfor, når temperaturen daler.
 
Det kan du både gøre derhjemme, men du kan også vælge at deltage i et af klubbens spændende tilbud i oktober måned. 
 
Vi har både foredrag, musik, kunst, film og samtalesalon på programmet!
 
Husk at hold øje med retningslinjerne og eventuelle aflysninger i forbindelse med corona.
 
Rigtig god fornøjelse fra Reprise Teatret, Birkerød Bio, Gl. Holtegaard, Rudersdal Museer, MantziusLive og Rudersdal Bibliotekerne
 

KUNST: Direktørens Walk & Talk

TID & STED:
Tirsdag, 6. marts kl. 17, Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
 
Tirsdag, 6. oktober kan du få en unik introduktion til udstillingen FED LER – Krukker i kunsten nu, når Gl. Holtegaards direktør, Maria Gadegaard, viser rundt og fortæller om et udvalg af udstillingens værker samt om idéen bag udstillingens sanselige iscenesættelse.
  
KLUBFORDEL:
Rabat 10 kr. (normalpris 95 kr., klubpris 85 kr.)
Køb din billet til via linket eller på dagen på Gl. Holtegaard, hvis der stadig er billetter. 
Læs mere / køb billet
 

HISTORIE: Mød meteorologen, zoologen og arkæologen

Klimaforandringer – før, nu og i fremtiden - Foredrag med meteorolog Jesper Theilgaard

Torsdag d. 22. oktober 2020 kl. 19.00

Danmarks forhistoriske pattedyr - Foredrag med zoolog Kim Aaris-Sørensen

Torsdag d. 12. november 2020 kl. 19.00

Stenalderjægerne i Vedbæk - Foredrag med arkæolog Erik Brinch Petersen

Torsdag d. 19. november 2020 kl. 19.00

Kom til tre spændende foredrag, der sætter nutiden i relief med udgangspunkt i jægerstenalderen for 7.000 år siden. Mød meteorologen, zoologen og arkæologen, som fortæller historierne om klimaets og dyrelivets forandring siden sidste istid og menneskers tilværelse i Vedbæk for 7.000 år siden – dengang klimaet var 2-3 grader varmere og vandstanden i Øresund fem meter højere end i dag.  
 
Du kan inden foredraget købe kaffe, vin, øl og vand i Kulturcaféen på Kulturcenter Mariehøj, som du kan tage med til Per Kirkeby-lokalet og nyde under foredraget. Du kan også vælge at spise din aftensmad i Kulturcaféen inden foredraget.
 

Alle foredrag foregår på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte i lokalet Per Kirkeby.

KLUBFORDEL:

100 kr. for alle tre foredrag (normalpris 150 kr.)

Læs mere / køb billet
 

FILM: Charles Aznavour – et liv i musik og billeder  

 
TID & STED: 
3. oktober kl. 15.15, Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte
 
Film og musik formår bedre end de fleste kunstarter at fastholde en tid, en stemning, et liv. Det er ’Aznavour by Charles’ et enestående eksempel på. Sangeren, skuespilleren og den fransk-armenske diplomat Charles Aznavour har filmet sin verden i 70 år og skabt en smuk hyldest til livet.  
 
KLUBFORDEL: 
Rabat 20 kr. (normalpris: 85 kr., klubpris: 65 kr.)
Køb billet
 

MUSIK: Uffe Steen Trio & Vestbo Trio

TID & STED:
1. oktober kl. 20 (dørene åbner kl. 19), MantziusLive, Johan Mantzius Vej 7A, Birkerød
 
Vestbo Trio har de seneste år markeret sig med deres karakteristiske bud på instrumental musik, der ikke kun er for folk med det store jazzkørekort: Med charme, nerve og afslappet selvfølgelighed spiller Vestbo Trio musik, der går rent ind i alle hjerter med hang til vellyd. Mød: Michael Vestbo (guitar), Jesper Smalbro (bas) og Eddi Jarl (trommer).   
 
KLUBFORDEL:
14% rabat. Klubmedlemmer kan købe billetter til koncerten for 180 kr. + gebyr (normalpris: 210 kr. + gebyr), så længe billetter haves. Rabatten gælder ikke "JAZZ, FOOD & WINE"-kombi. billet. Medlemskort skal fremvises ved ankomst. Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.
 
Bemærk: MantziusLive følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger til sikker afholdelse af livearrangementer. Koncerten er udelukkende for et siddende publikum og med begrænset publikumskapacitet. Læs mere om corona og koncerter på MantziusLive.dk
Køb billet
 

Samtalesalon på biblioteket: Demokrati på prøve?

Foto: Spørsmålstegn - skilt med lys
TID & STED:  
20. oktober kl. 19.00 på Nærum Bibliotek, Biblioteksalleen 3, 2850 Nærum, 
22. oktober kl. 19.00 på Holte Bibliotek, Holte Midtpunkt 23, 2840 Holte 
27. oktober kl. 19.00 på Birkerød Bibliotek, Stationsvej 38, 3460 Birkerød  
 
Mens amerikanerne går til valg, tager vi temperaturen på det moderne demokrati anno 2020. Hvad er de største udfordringer i en tid, hvor vi er mindet om værdien af samfundssind og fællesskab, men hvor populisme og polarisering også vinder frem - bl.a. i vores egen europæiske baghave? Det undersøger vi, når vi inviterer til samtalesalon om demokratiets vilkår i dag. Vi stiller tankevækkende spørgsmål, læser højt af aktuel samfundslitteratur og serverer et glas vin. 
 
Har du lyst til at debattere, lytte og reflektere, så kom og vær med til en inspirerende salonaften om det dyrbare demokrati i selskab med formidlerne Cæcilie Helmer Madsen og Tine Fellenius Christensen.  
  
KLUBFORDEL:
20% rabat (normalpris 50 kr., klubpris 40 kr.) 
Billetkode: Kulturklub
Køb billet
 

Få inspiration til flere oplevelser

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
'Oplev Rudersdal for børn'
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk