Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Decembertilbud

Kære medlemmer,
 
Nu banker december på, og vi har gjort alt, hvad vi kan for at bringe gode Kulturklub-tilbud til jer. Kom til julekoncert med Julie Berthelsen, tag til særrangement om Søllerøds historie eller se den Oscar-belønnede dokumentar om Woodstock til særpris.
 
Med svaret "Jeanette Varberg er Museumsinspektør Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid", blev Vibeke og Jørgen Bigum de heldige vindere af et foredrag og en signeret bog med Jeanette Varberg i bibliotekets konkurrence sidste måned.
 
Men I andre skal ikke fortvivle, I kan godt begynde at glæde jer til nytårsquizzen, der lander i jeres indbakke omkring juletid med mange flotte præmier!
  
Rigtig god fornøjelse fra Rudersdal Museer, RepriseTeatret, Rudersdal Bibliotekerne, Gl. Holtegaard og MantziusLive!
 
PS: Husk at hold øje med retningslinjerne og eventuelle aflysninger i forbindelse med corona.
 

Julie Berthelsen – Nordstjerne. Julekoncert på MantziusLive

TID & STED:
17. december kl. 20 (dørene åbner kl. 19). MantziusLive, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød  
 
Julie synger julen ind: Glæd dig til en smuk koncert, når Julie Berthelsen byder indenfor til en aften med julestemning fra Danmark, Grønland og resten af verden akkompagneret af hendes dejlige orkester og dygtige korsanger. Julie synger både noget velkendt fortolket på en ny måde samt nogle mindre kendte, men særligt smukke julesange. Vær med til at afslutte sæsonen på MantziusLive med bravour med et eksklusivt tilbud på årets sidste koncert i julens ånd.
 
 
MantziusLive følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger til sikker afholdelse af livearrangementer. Læs mere på MantziusLive.dk.
 
KLUBFORDEL:
Særlig klubrabat: 15% Klubmedlemmer kan købe billetter i forsalg til 220 kr. + gebyr indtil 09.12.2002 (normalpris: 260 kr. + gebyr). Rabat kan kun indløses ved køb online i forsalg – der sælges ikke rabatbilletter i døren til dette arrangement.   
 
Bemærk: Der er et meget begrænset antal rabatbilletter kun for klubmedlemmer til rådighed. Rabatten udløber d. 09.12.2020.
Køb billet
 

Det charmerende Søllerøds historie – Specielt for Kulturklub Rudersdal

TID & STED:
Mandag d. 14. december, kl. 15:00 – ca. 16:00. Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte  
 
Vi gentager et populært foredrag særligt for Kulturklubben. Museumsleder Svend Christensen har sammensat et billedforedrag om det gamle Søllerøds historie. Tidsmæssigt bevæger vi os fra middelalderen omkring år 1100 og helt frem til 1950’erne. Kom og hør om alvejen – altså den vej alle måtte bruge. Hør også om kirken, kroen, landstederne og det gamle rådhus. Det er alle steder, som man stadig kan se i Søllerød i dag. Vi skal også høre om området ved Søllerød sø med Prinsesseskolen, Drewsens hospital og Vaskeriet Sødal. Måske får du inspiration på Mothsgården til køb af de sidste små-gaver i museumsbutikken, eller du får købt den traditionsrige 'Moths Valnøddesnaps' årgang 2020 med hjem til julens frokoster.
 
KLUBFORDEL:
Normalpris kr. 60,-  Kulturklub Ruderdal kr. 40,-
Grundet corona kan vi max. have 13 gæster med – så det er først til mølle.
Tilmelding nødvendig på mail til museum@rudersdal.dk med angivelse af dato for det aktuelle arrangement, samt telefonnummer.
 

Woodstock – 50 år!

TID & STED: 
16. december kl. 20:00 i Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte
 
Michael Wadleighs Oscar-belønnede maratonportræt af Woodstock-festivalen betragtes af mange som festivalfilmen over alle festivalfilm. Gennem tre mytiske dage i august 1969 stillede instruktøren skarpt på alle tiders største event med kærlighed, fred og musik. Vi serverer en øl til visningen.
 
KLUBFORDEL: 
20 % rabat. Alm. pris: 90 kr. Klubpris: 72 kr. 
Køb billet
 

Besøg designbutikken på Gl. Holtegaard

TID & STED: 
December. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte  
 
Designbutikken på Gl. Holtegaard har pyntet op til jul. Som medlem af Kulturklub Rudersdal kan du i december få 20% rabat på det håndstøbte kalenderlys fra Kunstindustrien. Se også alle de andre smukke designvarer på hylderne og lad dig inspirere til årets julegaveindkøb.
 
KLUBFORDEL:
20 % rabat på normal pris (á 110 kr.). Vis dit medlemskort i designbutikken ved betaling.
Læs mere
 

Få inspiration til flere oplevelser

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
'Oplev Rudersdal for børn'
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk