Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Kulturklubben i oktober + særarrangement

Kære medlemmer,
 
Endelig er det muligt at mødes igen! Derfor inviteres du til årets Kulturklub-arrangement – eksklusivt for medlemmer af Rudersdal Kulturklub. I år er det Reprise Teatret, der lægger stemningsfulde rammer til arrangementet.  
 
Som medlem kan du komme til en helt særlig Rudersdal Kulturklub-forpremiere på Ole Bornedals nye film Skyggen i mit øje tirsdag den 26. oktober Kl. 17.00 – inden den får premiere i resten af Danmark.
 
Læs mere om dette og vores andre gode tilbud i dette nyhedsbrev.
  
Rigtig god fornøjelse fra
Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Reprisen, Birkerød Bio, Rudersdal Idræt, MantziusLive og Gl. Holtegaard!
 

Særarrangement: Skyggen i mit øje

Som medlem er du inviteret til en helt særlig Rudersdal Kulturklub-forpremiere på Ole Bornedals nye film Skyggen i mit øje tirsdag den 26. oktober Kl. 17.00 – inden den får premiere i resten af Danmark.
 
Skyggen i mit øje fortæller historien om bombningen af Shellhuset 21.marts 1945, der på den mest ulyksalige vis også ramte elever fra Den Franske Skole i København. Filmen følger skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry og deres familier, nonnen Teresa, den danske HIPO Frederik, de britiske piloter Peter og Andy samt to tilfangetagne frihedskæmpere. Det er et stjernespækket hold af skuespillere, der lægger talent til fortællingen om en tragedie, der ramte hele Danmark og stadig kan ryste os den dag i dag.  
 
Filmen vises i Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte. Kom i god tid, så du kan nå at få et glas vin og lidt godt til ganen med ind i den hyggelige sal. Der vil være en kort introduktion i salen, inden filmen begynder. Arrangementet slutter cirka kl. 19.15.
 
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser. I dagens anledning er der ikke nummererede pladser i salen, så kom tidligt, hvis der er en person, du gerne vil nyde filmen ved siden af.
 
Får du alligevel ikke brug for din billet, vil vi bede dig give i besked i god tid, så en anden kan få glæde af den. Skriv til mear@rudersdal.dkHusk at arrangementet kun er for medlemmer af Rudersdal Kulturklub. Nye medlemmer kan melde sig ind her.
Billetter
 

Erling Jepsen & Thomas Korsgaard

TID & STED:
6. oktober kl. 19:00. Hovedbiblioteket i Birkerød  
 
Mød to af Danmarks stærkeste moderne ’hjemstavns-stemmer’: Erling Jepsen, 65 år, og Thomas Korsgaard, 26 år. De skriver begge på erindringsstof og om opvæksten i dysfunktionelle familier i landsbyliv blottet for hjemstavns-nostalgi. Her hersker ensomhed, udlængsel og rodløshed i fortællinger vævet med kulsort humor og et brændende ønske om at høre til – bare ikke dér!  
 
KLUBFORDEL:
Klubrabat: 20%. Normalpris: 75 kr. Klubpris: 60 kr. Rabatkode: Kulturklub21
Billetter
 

Performance: Ragnhild May: TECHNO

TID & STED:
Torsdag, 28.oktober kl. 16:30 på Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
 
Oplev den danske billedkunstner Ragnhild Mays performance TECHNO midt i Gl. Holtegaards udstilling 'MÉCANIQUE MODERNE'. Bagefter byder Gl. Holtegaard på et glas vin og en introduktion v. Ragnhild May og formidlingsansvarlig Maja Gro Gundersen.
 
Ragnhild May er både billedkunstner og komponist og bygger selv sine instrumenter og skaber skulpturelle lydperformances på grænsen mellem det menneskelige og det maskinelle. I TECHNO betjener hun en række skulpturelle instrumenter, både manuelt og ved hjælp af en computer og udforsker idéen om musikinstrumenter som en forlængelse af kroppen.  
 
KLUBFORDEL:
Pris: 10 kr. rabat på normal arrangementsentré (á 95 kr.). Køb din billet til Gl. Holtegaards arrangement via linket eller på dagen på Gl. Holtegaard, hvis arrangementet ikke er udsolgt online.
Billetter
 

Keld & Hilda - 60 + 40 = 100 år Jubilæums Show

TID & STED:
28. oktober kl. 20 (dørene åbner kl. 19). MantziusLive Johan Mantzius Vej 7A 3460 Birkerød  
 
60 + 40 = 100 år! Fejr eviggrøn kærlighed og Grand Prix nostalgi, når et af Danmarks mest berømte ægtepar, markerer deres bemærkelsesværdige 100-års jubilæum i 2021. Der er anekdoter, Heick-klassikere og måske et par sange på programmet, som har speciel betydning for Heick'erne eller er blevet udødeliggjort af nogle af de utallige besøgende, Keld har haft forbi det populære TV-program "Musikbutikken". Og der er naturligvis masser af Melodi Grand Prix-nostalgi! Danmarks "Mr. Melodi Grand Prix", Keld, fortæller mere om de 32 gange, han har haft sange med i det danske Melodi Grand Prix - og om de imponerende ni gange han har vundet.  
 
KLUBFORDEL: Klubrabat: 15%. Klubmedlemmer kan købe billetter til koncerten for 200 kr. + gebyr (normalpris: 240 kr. + gebyr), så længe billetter haves.
 
Medlemskort skal fremvises ved ankomst. Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.
Læs mere om arrangementet her.
Billetter
 

Rabat på vin i hele oktober

TID & STED:
1. – 31. oktober 2021 i Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte    
 
I oktober måned kan du som medlem af Kulturklubben nyde et glas vin i Reprisen til reduceret pris. Vi har både rød- og hvidvin fra Holte Vinlager i sortimentet, der i oktober kan købes for kun 36 kr. pr. glas.
 
KLUBFORDEL:
20 % rabat.   Alm. pris: 45 kr. pr. glas. Klubpris: 36 kr. pr. glas.
Se hvad der går i biografen
 

Løvfaldstur i Rude Skov

TID & STED:
Søndag d. 10. oktober 2021 kl. 14-16. Vi mødes på P-pladsen nær Rudeholm, Hørsholm Kongevej. (Ca. 1 km fra Rudegaard Stadion på venstre side). Kig efter den hvide museumsbil.  
 
Efteråret nærmer sig. Tag med Rudersdal Museer på en løvfaldstur i Rude Skov og hør de spændende historier om Rude Skov med dens smukke og dramatiske terræn og de mange kulturlevn, der afspejler sig i stednavnene.  
 
Temaet for turen er historien om Rude Skov i dens vekslende former fra oldtid til nutid.  Hør om levnene fra oldtiden i skoven, om skovdrift og menneskets mangeartede udnyttelse af skoven gennem tiden; om veje og kommunikation og om tidligere tiders industri i området.  
 
Terrænet i Rude Skov er meget kuperet, og gåturen varer ca. 2 timer. Guider på turen er leder af Mothsgården Svend Christensen og leder af Vedbækfundene Anne Birgitte Gurlev.
 
KLUBFORDEL:
Pris: Voksne 60 kr. Børn under 18 år gratis. Medlemmer af Kulturklub Rudersdal 40 kr. Der er et begrænset antal pladser på turen. 
Billetter
 

Få inspiration til flere oplevelser

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
'Oplev Rudersdal for børn'
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk