|
|
|
|
|
|
 |
 |
Kære medlemmer,
Få et godt grin, en kunstnerisk oplevelse, en historisk rundvisning, overvær smuk dans, en spiselig forpremiere eller kom og lyt til Merete Pryds Helle på biblioteket. Alt sammen med rabat til medlemmer af Kulturklub Rudersdal!
Rigtig god fornøjelse ønskes du af
Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Reprisen, Birkerød Bio, Rudersdal Idræt, MantziusLive og Gl. Holtegaard!
|
 |
|
|
|
 |
 |
Rabat på Mark le Fêvre til de hurtige!
|
 |
 |
TID & STED:
Torsdag den 5. maj kl. 19. MantziusLive, Johan Mantziusvej 7, Birkerød.
Mark le Fêvre spillede for fulde huse med sit show HELDIG i februar, og den 5. maj gentager han succesen. HELDIG handler om at være kommet ud på ”den anden side” af corona, og kendt-fra-tv-le Fêvre hjælper os med at finde alle de ting, vi heldigvis stadig kan grine af.
KLUBFORDEL:
Normalpris entré: 240 kr + gebyr. Kulturklubmedlemmer: 225 + gebyr.
|
 |
 |
|
|
|
 |
 |
Kunst & Cider på Gl. Holtegaard
|
 |
 |
TID & STED:
Onsdag, 25. april kl. 15 på Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
Få en unik introduktion til Malene Landgreens udstilling Goodness Gracious! af en af Gl. Holtegaards kunstfaglige medarbejdere, med afsæt i et udvalgt emne og nyd et glas af Gl. Holtegaards æblecider, der er brygget af æbler fra barokhaven. Denne eftermiddag under temaet: MALENE LANDGREEN & FESTEN v. kurator, Marie Oxholm Zigler.
KLUBFORDEL:
Pris: 10,- kr. rabat på entré til udstilling á 75,- kr. Billetter købes ved indgangen.
|
 |
 |
|
|
|
 |
 |
 |
Rundvisning på Ebberødgård
|
 |
 |
 |
TID & STED:
Torsdag d. 19/5 kl 17. Mødestedet er på parkeringspladsen ved Biskop Svanes Vej 61 og turen tager ca 1,5 time.
Kom med på en guidet tur rundt på den gamle åndsvageanstalt Ebberødgårds områder. Hør historier om livet på anstalten, og hvorfor historien om Ebberødgård blev kendt som et af de mørke kapitler i den nyere danmarkshistorie. Arkivar Morten Meinert Jansen fra Rudersdal Museet er guide på turen, der kommer forbi de mange forskellige afdelinger, hvor man kan høre om alt fra børnene med mange forskellige diagnoser på børneasylet til de sværeste patienter i den sorte firkant. Turen kommer også forbi det smukt beliggende kapel i skovbrynet, hvor vi ser nærmere på den glemte kirkegård.
KLUBFORDEL:
Normal billetpris kr. 60,-, kulturklubmedlemmer kr. 40,-
|
 |
 |
|
|
|
 |
 |
 |
TID & STED:
Den 19. maj kl. 20.15. Birkerød Bio, Hovedgaden 34, 3460 Birkerød
Se balletten Swan Lake live fra Royal Opera House London.
KLUBFORDEL:
Normalpris 200,- kr. Kulturklubmedlemmer 100,- kr.
|
 |
 |
|
|
|
 |
 |
Merete Pryds Helle & ’Det vågne hjerte’
|
 |
 |
TID & STED:
31. maj kl. 18:30, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
Merete Pryds Helle fletter egne sansemættede erindringer, historiske begivenheder og fiktion sammen i sin nye roman ’Det vågne hjerte’, som er en selvstændig fortsættelse af ’Folkets skønhed’ og ’Vi kunne alt’. Året er nu 1984. Tiden er til kvindehøjskole, forsøg på at besætte statsministerboligen og planer for et opgør med patriarkatet. Og der er gensyn med kendte karakterer, bl.a. Merete, i den nye store fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.
Oplev Merete Pryds Helle i samtale med formidler Cæcilie Helmer Madsen om køn og magt i 80’erne og i dag - og om at skrive fiktion inspireret af virkelige hændelser. ’Det vågne hjerte’ udkommer 2. juni. Arrangeret i samarbejde med Soroptimist International Birkerød.
KLUBFORDEL:
Klubfordel: 20% rabat på billetten. Normalpris 75 kr./Klubpris 60 kr. Billetkode: Kulturklub22
|
 |
 |
|
|
|
 |
 |
Forpremiere med Afternoon Tea
|
 |
 |
TID & STED:
Tirsdag den 17. maj kl. 16:00 i Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte
Nyd en eftermiddag i klassisk engelsk stil, når vi viser forpremiere på ’Downton Abbey 2: En ny æra’ med Afternoon Tea fra Perchs Te-hus. Serveringen begynder kl. 16:00 og består af finger sandwich, petit four-kager og delikat te. Filmen begynder kl. 17:00.
KLUBFORDEL:
20% rabat. Alm. pris: 150 kr. Klubpris: 120 kr.
|
 |
 |
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|