Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Kulturklubbens årlige særarrangement og julequiz!

Kære medlem,
 
Så er det tid til at mødes igen! Derfor inviteres du til årets Kulturklub-arrangement – eksklusivt for medlemmer af Rudersdal Kulturklub.
 
Arrangementet foregår på Mothsgården, som inviterer til stemningsfuld julesmagning tirsdag den 13. december kl. 16.30-18.30. Der vil være øl- og snapsesmagning, gløgg og æbleskiver, guidet rundvisning i museets nye udstilling om Magasin i Rudersdal og julehygge i den fine gamle og julepyntede Mothsgård. Læs mere om arrangementet i dette nyhedsbrev - og så ses vi forhåbentlig. 
 
Der er selvfølgelig også julequiz i dette års sidste nyhedsbrev. Der er masser af præmier på højkant, og du bestemmer selv, hvor mange konkurrencer du vil deltage i. Se alle spørgsmålene længere nede i nyhedsbrevet, og så er det er ellers bare om at gå i gang.  
 
Sidst, men ikke mindst, er der rabat på billetter til nytårskoncert med Tuxedo Swing Band. Læs mere nederst.    
 
Rigtig god fornøjelse fra Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Reprisen, Birkerød Bio, Rudersdal Idræt, MantziusLive og Gl. Holtegaard!
 

Særarrangement: Julesmagning på Mothsgården

TID & STED:
Den 13. december kl. 16.30-18.30, Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte.
 
Som Kulturklubmedlem er du inviteret til et eksklusivt julearrangement på Mothsgården i Søllerød tirsdag den 13. december kl. 16.30-18.30, hvor Birkerød Bryghus byder på smagning af deres lækre øl og Mothsgården byder på smagsprøver på Moths julesnaps.
 
Derudover er der rundvisning i museets nye udstilling om Magasin i Rudersdal og mulighed for at nyde Jette Frølichs smukt pyntede julestue og ikke mindst handle julegaver i museumsbutikken. Der vil desuden blive serveret et glas gløgg og æbleskiver på gårdspladsen foran museet, hvor man kan nyde de fine julelys og julemusik. 
 
Rundvisninger i udstillingen foregår kl. 16.45, 17.15, 17.45 og 18.15.
 
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser. Tilmelding foregår via billetlinket herunder.
 
KLUBFORDEL:
Gratis for medlemmer. 
Du kan maks. bestille 2 billetter og kun til medlemmer af Rudersdal Kulturklub. Husk klubkortet. Har du mistet dit klubkort, eller er du nyt medlem, så kan du få et (nyt) klubkort ved arrangementet på Mothsgården.
Billetter
 

DEN STORE JULEQUIZ

Gl. Holtegaard 
Hvilken stor svensk avantgardekunstner kan man opleve på Gl. Holtegaard fra 3. marts 2023?
Præmie: 1 stk fribillet gældende til to besøgende.
  
Rudersdal Idræt
Hvor mange liter vand kan der være i Rundforbi Svømmehals 25 meter bassin?
A) 175.000
B) 437.000
C) 832.000  
Præmie: 2 x 10-tursbånd til svømmehallerne.
 
Rudersdal Bibliotekerne
Hvad hedder hovedpersonen i Solvej Balles roman "Om udregning af rumfang"?
A) Anna
B) Tara
C) Solvej
Præmie: Første bind af Solvej Balles "Om udregning af rumfang", som netop har vundet Nordisk Råds litteraturpris.
 
Reprise Teatret
Hvilken film har pt. solgt flest billetter i Reprisen i år?
A) Bamse
B) Hvor flodkrebsene synger
C) Rose
Præmie: 4 fribilletter til Reprise Teatret.
 
MantziusLive
Hvad er årsagen til byggeriet på Mantzius i 2022?  
Præmie: To fribilletter til koncert med Christina von Bülow og Claes Janson den 23. februar 2023.
 
Sådan deltager du 
Du svarer på så mange spørgsmål, som du har lyst til ved at sende en mail til kulturklub@rudersdal.dk  
Sidste frist for svar er den 9. januar 2023.
Vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser og vinderne får direkte besked på mail umidelbart efter.
 

Nytårskoncert med Tuxedo Swing Band

TID & STED:
Den 12. januar 2023 kl. 20, Kulturcenter Mariehøj 246B, 2840 Holte.
 
Kom til swingende nytårskoncert, når Tuxedo Swing Band med gæstesolister indtager Kulturcenter Mariehøj den 12. januar 2023. Koncerten starter kl. 20, og det er muligt at spise i caféen inden.

Det 18 mand store big band er et af Danmarks bedste swingbands og excellerer i swingmusik, der i spillestil og lyd genkalder lydbilledet fra 1940-60’ernes store danse- og swingbands. Aftenen byder også på to solister: Henrik “Blue Eye” Egholm og skuespiller og sanger Pernille Schrøder.

KLUBFORDEL:
Klubpris: 100 kr., normalpris 125 kr.
Billetten inkluderer et glas bobler og et stykke kransekage.
Billetter
 

Få inspiration til flere oplevelser

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
'Oplev Rudersdal for børn'
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk