Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Kulturklubben i marts

Kære medlem,
 
Velkommen til marts og forår - og til masser af gode kulturklubtilbud. Der er rabatter på film, foredrag, udstilling, teater påskeklip og andre gode arrangementer i månedens nyhedsbrev, så det er blot at kaste sig ud i det.
 
God læselyst og rigtig god fornøjelse fra Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Reprisen, Birkerød Bio, Rudersdal Idræt, MantziusLive og Gl. Holtegaard!
 

’TÁR’ m. indledning af Inge Fabricius

TID & STED:
Den 7. marts kl. 20:00 i Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte.
 
Oplev Oscar-nominerede Cate Blanchett i rollen som Lydia Tár – en komponist og dirigent i et stort tysk orkester, der anses for at være en af sin tids største talenter og som vil gå langt for at nå sine mål. Filmen indledes af Inge Fabricius, uddannet hos Kgl. Kapelmester Poul Jørgensen i 1981 og i dag dirigent for Sinfonia Selandia.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 88 kr. Normalpris 110 kr.
Køb billet
 

Nobelforedrag om Annie Ernaux

Foto: Lucas Destrem, Wikimedia Commons
TID & STED: 
15. marts kl. 17, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
 
Kom til foredrag med Matthias Dressler-Bredsdorff om Annie Ernaux, som modtog nobelprisen i litteratur i 2022. Annie Ernaux er en af det moderne Frankrigs vigtigste kronikører. Med udgangspunkt i sit eget liv har forfatterinden gennem snart seks årtier vævet en unik fortælling om sit land og de mennesker, der bor i det.
Matthias Dressler-Bredsdorff er kritiker og tidligere lektor ved Sorbonne og har interviewet Ernaux og skrevet om hende ved flere lejligheder.
Læs mere om foredraget og køb billet via linket længere ned.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 32 kr. Normalpris 40 kr.
Billet til Annie Ernaux-foredrag
 

Teater: Doppler

TID & STED:
22. marts kl. 19 MantziusLive, Johan Mantziusvej 7, Birkerød.

Glæd dig til at se eller gense Teater Next’s store teatersucces, når “Doppler” kommer til MantziusLive den 22. marts. "Doppler" er en dramatisering af romanen af den norske kultklassiker af Erlend Loe, der med grin og eftertænksomhed fortæller historien om en familiefar i eksistentiel krise.
 
Efter forestillingen er der en unik mulighed for at stille spørgsmål til skuespiller Christian Bergmann, der både medvirker i forestillingen og har bearbejdet romanen til teater.  
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 160 kr. + gebyr, normalpris 190 kr. + gebyr
Køb billet til Doppler
 

Gratis entré til Magasin-udstilling på Mothsgården

TID & STED:
Hele marts måned. Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte
 
Oplev Mothsgårdens Magasin-udstilling, hvor historien om Magasins tre filialer i Birkerød, Holte og Vedbæk foldes ud. Filialerne havde eneret på at sælge Magasins produkter i deres område og lånte lidt af den kvalitet og storbyglans, som fulgte med navnet. Se datidens varer og især kjoler fra hele 1900-tallet.
 
KLUBFORDEL:
I hele marts måned er der gratis adgang til Magasin-udstillingen for medlemmer af Kulturklubben. 
Læs mere
 

Koncert: 5xVuust

TID & STED:
Torsdag den 9. marts 2023, kl. 20, MantziusLive, Johan Mantziusvej 7, Birkerød.
 
Få en unik koncertoplevelse med 5 x Vuust, når familien hylder Paul Simons ikoniske sange.
Efternavnet Vuust forbindes ofte med noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. Nu kan du altså opleve fem af slagsen LIVE.
Glæd dig til at høre legendariske sange som "The Sound Of Silence" og "Still Crazy After All These Years", når kvintetten udfolder Paul Simons bagkatalog og giver deres bud på kendte, såvel som mindre kendte kompositioner fra Simons mangeårige karriere som en af verdens mest sublime sangskrivere.
 
KLUBFORDEL:
10 procent rabat på billetten. Klubpris 177 kr.+gebyr, normalpris 195 kr.+gebyr
Køb billet til 5xVuust
 

Gratis kaffe til aftenforestillingen i Birkerød Bio

TID & STED:
Hele marts. Birkerød Bio, Hovedgaden 34, 3460 Birkerød
 
Birkerød Bio giver en kop kaffe ved køb af biografbillet til en forestilling efter kl. 18. Vis blot dit Kulturklubkort i biografen.
 
KLUBFORDEL:
Gratis kop kaffe ved forestilling efter kl. 18.
Birkerød Bios program
 

Påskeklip med Jette Frölich

TID & STED:
Mandag den 3. april kl. 13, Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte
 
Kom til påskeworkshop på Mothsgården og klip smuk påskepynt sammen med Jette Frölich. Vi klipper smukke hyacintskjulere og gækkebreve og Jette Frölich fortæller om hendes mange års erfaring med at skabe smukt kunsthåndværk. I får et fint hyacintglas og en hyacint med hjem samt den påskepynt, I har kreeret. Kaffe, te og kage kan købes i museumsbutikken.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 189 kr. pr. pers., normalpris: 199 kr. pr. pers. 
Køb billet til påskeklip
 

Fremragende forskningsformidling om klimaforandringer

TID & STED:
9. marts og 23. marts kl. 19, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte
 
Bliv klogere på klimaforandringer, når Rudersdal Museer byder på to spændende foredrag med to fremragende formidlere og forskere.
Jørgen Peder Steffensen, glaciolog og professor på Niels Bohr Instituttet, gør os klogere på iskerner i den grønlandske indlandsis, som er den direkte kilde til, hvordan klimaet var, før vi begyndte at forurene. Det giver os et uvurderligt perspektiv på nutidens klimaforandringer.
Morten Fischer Mortensen, seniorforsker ved Nationalmuseet, forklarer, hvordan pollen, plantedele og insekter kan bruges til at rekonstruere fortidens klima, fortidens landskaber og give os viden om, hvordan mennesket udnyttede de forskellige landskaber.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 50 kr. Normalpris 70 kr.
OBS. Billetten gælder til begge foredrag.
Billetter til foredrag
 

Få inspiration til flere oplevelser

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
'Oplev Rudersdal for børn'
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk