Se dette nyhedsbrev i en browser
Oplev for børn

Sankthans, Cirkus, Nærum Kulturdag og meget mere!

Sommer er cirkus, Cykelmyggen, sankthans og sommerbog! Men det kan også være en familieomvisning i kunsthallen Gl. Holtegaard, Varm Sommer på Vedbækfundene og sjov og spas på Nærum Kulturdag - læs mere om det hele i dette nyhedsbrev!
 
God fornøjelse ønskes alle børn fra 
Oplev Rudersdal 🔥
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser samt udsolgte aktiviteter.

Nærum Kulturdag

Sommer i Rudersdal rimer på Nærum Kulturdag, og den er heldigvis lige om hjørnet. Fredag den 16. juni inviterer lokale foreninger, butikker og borgere sammen med Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Ung i Rudersdal og Rudersdal Kulturparaply til et program spækket med kreativitet, underholdning og bevægelse. 

Fredag den 16. juni kl. 15.00 – 20.00. Biblioteksalléen og bibliotekshaven bag Nærum Bibliotek. Fri entré.

Læs mere

Sankthansaften

Fredag den 23. juni er det sankthansaften. Det kan fejres på Cirkuspladsen – mellem Byagervej og Nørrevang i Birkerød, hvor springgymnasterne fra Skjold Gymnastik ruller madrasser ud og springer højt til vejrs – om kap med heksen. I år kan du også komme til sankthansaftensarrangement i Nærum på "Sletten" ved torvet. Her er bl.a. musik, rundbold og båltale ved borgmesteren. Se mere her:

Birkerød

Nærum

Varm sommer for børn på Vedbækfundene

Kom til sommerferieaktiviteter på Vedbækfundene og bliv klogere på, hvordan og hvorfor klimaet og dyrelivet i Danmark har forandret sig gennem tiden. Tag temperaturen på fortidens klima og de fortidige menneskers mad. Lav dit eget historiske klimatermometer. Gå en tur gennem Vedbækfundenes udstillinger og brug dyrene til at blive klogere på, hvordan klimaet og dermed menneskers kost har forandret sig gennem tiden. Der er opgaver til store og helt små.
 
Lørdag den 24. juni til søndag den 13. august 2023, 12:00 - 16:00. Vedbækfundene - Rudersdal Museer, Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte. Entré: Børn fri /Voksen alm. entré

Kom til Cykelmyggen Egons fødselsdag

Det er Cykelmyggen Egons fødselsdag og han elsker fest, fede cykeltricks og Dansemyggen! Derfor har han inviteret Dansemyggen til fødselsdag, og han vil også gerne invitere alle børn, der har lyst til at komme forbi søndag den 11. juni kl. 11.00, hvor myggene vil vise et par sjove cykeltricks.

Ta' gerne din egen cykel med, så du selv kan køre på opdagelse på Cykelmyggen Cykellegeplads. Til alle cykelglade børn uddeler vi et gratis Cykelmygpas, som kan bruges til inspiration til mange flere cykellege.
 
Søndag den 11. juni 2023, 11:00-12.00. Trørødskolen, Gl. Holtevej 2, Vedbæk. Fri entré

Sommerbogen – læs, anmeld og vind!

I Sommerbogen dykker vi ned i litteraturens forunderlige verden. Vi tager på opdagelse med magiske superhelte og heltemodige troldmænd. Der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan opleve, når du rejser ud i litteraturens land.

Som deltager i Sommerbogen læser du tre bøger, skriver og tegner boganmeldelser og løser sjove udfordringer – og når du har gjort det, får du en bog som præmie. 

Deltag også i den landsdækkende konkurrence om at få lov til at gå amok i en boghandel på 5 minutter!

Alder 6 – 15 år.

Læs mere

Familieomvisning: Hoved i rosa lys

Gå på opdagelse med hele familien i udstillingen 'Hoved i rosa lys' på Gl. Holtegaard. Kunsthallens omviser guider blandt udstillingens værker i børnehøjde.

Søndag den 25. juni 2023, kl. 14:00. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, HolteEntré: Barn (-18 år) fri / entré voksne betaler entré til kunsthallen

Læs mere

Masser af cirkus!

Både Cirkus Baldoni og Cirkus Arena lægger vejen forbi Rudersdal i sommer. Titlen på årets forestilling hos Cirkus Baldoni er "Hit med Cirkus" hvor Amin Jensen præsenterer fantastiske artister fra nær og fjern, der jonglerer, balancerer, tryller, laver kraftpræstationer i og over manegegulvet samt naturligvis masser af klovnerier. Hos Cirkus Arena har de taget Bubber og Julie Berthelsen med! 

Baldoni er den 16+17+18 juni og Arena er den 11+13 juli. Det hele foregår på Vedbæk Cirkusplads, Gøngehusvej 44, Vedbæk.

På en regnvejrsdag...

...eller bare fordi det er så hyggeligt at gå i biografen! I Rudersdal har vi to rare biografer med masser af børnefilm: Birkerød Bio og Reprisen i Holte. Se deres programmer her:

Birkerød Bio

Reprisen

Frameld dig dette nyhedsbrev