Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Kulturklubben i september

Kære medlem,
 
Septembers himmel er så blå og kulturtilbuddene i Rudersdal bugner. Så kom afsted til udstilling på Gl. Holtegaard, foredrag og engelsk kulturcafé på biblioteket, film i Reprisen eller teater på Mantzius. Altsammen med rabat til medlemmer af Kulturklub Rudersdal.
 
God læselyst og rigtig god fornøjelse fra Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Reprisen, Birkerød Bio, MantziusLive og Gl. Holtegaard!
 

Narren og maskeraden på Gl. Holtegaard

TID & STED:
Onsdag, 27. september kl. 14, Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
 
Få en unik tematisk introduktion i udstillingen Masquerade af Frederik Næblerød på Gl. Holtegaard, når kurator Kit Leunbach viser rundt under temaet Narren og maskeraden. I det korte omvisningsformat Kunst & Cider på 15 minutter serveres der et glas af Gl. Holtegaards cider, der er produceret af barokhavens historiske æbler.
 
KLUBFORDEL:
Vis dit klubkort i entréen og få 5 kr. i rabat på entré til udstillingen (á 75DKK)
Læs mere
 

Kulturcafé Nordengland – fra Beatles til Brontë

TID & STED:
18. september kl. 19, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
21. september kl. 19, Holte Bibliotek, Holte Midtpunkt 23, 2840 Holte
 
Tag med på en rejse rundt i Nordengland og hør om forfatterne William Wordsworth, Beatrix Potter og søstrene Brontë, der alle lod sig inspirere af de smukke landskaber, Liverpools rige musikhistorie med the Beatles som kronen på værket, og de mange andre store personligheder fra kejser Hadrian til kaptajn Cook, der var med til at gøre Storbritannien til et imperium.
Bibliotekar Jesper Christoffersen og litteraturformidler Julie Garde fortæller – i ord, lyd og billeder. 
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 32 kr., normalpris 40 kr./
Køb billet til kulturcafé i Birkerød
Køb billet til kulturcafé i Holte
 

Film i Reprisen: "Hvor kragerne vender" med instruktørbesøg og vin

TID & STED:
5. september kl. 17.30, Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte
 
"Hvor kragerne vender" er et humoristisk drama om Laura, der har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv som forfatter i København. Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at han skal giftes med barndomsfjenden, Catrine. 

Instruktør Lisa Jespersen vil introducere og svare på spørgsmål efter filmen og der vil blive serveret et glas vin.

Arrangementet er en del af Golden Days Festival, som foregår i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og København fra 1.-17. september.

KLUBFORDEL:
Klubpris 72 kr., normalpris 90 kr.
Køb billet til "Hvor kragerne vender"
 

Foredrag: Landstederne og lystgårdenes historie

TID & STED:
13. september, kl. 16.30, Hovedbiblioteket Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
 
Kom til spændende foredrag om landstedskulturens udvikling fra de tidlige små lystgårde til senere perioders store palæer med storslåede landskabshaver. I den fortælling spiller Søllerødegnen en central rolle, som stedet hvor landets mest magtfulde folk kunne hvile ud. Rudersdal Museer, Rudersdal Biblioteker og Historisk-Topografisk Selskab For Søllerødegnen står bag og arkivar Morten Meinert Jensen fra Historisk Arkiv gør os klogere.

Arrangementet er en del af Golden Days Festival, som foregår i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og København fra 1.-17. september.

KLUBFORDEL:
Klubpris 40 kr.+ gebyr, normalpris 60 kr. + gebyr 
Køb billet
 

Teater: Sommerhuset på Mols

TID & STED:
9. oktober kl. 19, MantziusLive, Johan Mantziusvej 7A, 3460 Birkerød
 
Oplev forestillingen Sommerhuset på Mols; en poetisk forestilling om relationen mellem den ukendte forfatter Ellen Dahl og hendes verdensberømte storesøster Karen Blixen, og deres tilknytning til Ellens sommerhus i Mols Bjerge.

Forestillingen varer 60 minutter.

Efter forestillingen er der mulighed for et glas vin i pejsestuen og for at deltage i en samtale mellem forestillingens to skuespillere Nynne Karen Nørlund Steenild og Anni Bjørn og litteraturformidler Julie Garde fra Rudersdal Bibliotekerne. Samtalens omdrejningspunkt er forestillingens perspektiver på de to forfatterskaber. Arrangementet i pejsestuen er inkluderet i billetprisen.

 

KLUBFORDEL:
Klubpris: 100 kr., normalpris 130 kr. 

Psst... Vil man have endnu mere Karen Blixen, er der gratis litteraturvandring om Blixen og naturen den 6. september kl. 15. Hovedbiblioteket i Birkerød står bag. Mere information og tilmelding her:

Litteraturvandring: Karen Blixen og naturen

Køb billet til Sommerhuset på Mols
 

Golden Days rykker på landet

TID & STED:
1.-17. september, mange steder i Rudersdal
 
Årets Golden Days Festival indtager Rudersdal den 1.-17. september med en perlerække af spændende arrangementer med landet som tema. Der er foredrag under kulturnatten i Birkerød den 8. september, høstfest og familiedag på og omkring Nærum Bibliotek den 16. september  udstillinger, film, fællessang, teater og meget mere.
Læs mere og se hele programmet for Rudersdal og omegn via linket herunder.
Se programmet for Golden Days
 

Få en ven med i Kulturklubben

Logo: Kulturklub Rudersdal
Få din veninde, ven, søster, kollega eller en anden til at melde sig ind Kulturklubben og få endnu flere at dele gode kulturoplevelser sammen med. Der er altid plads til flere medlemmer.
 
Send nyhedsbrevet videre til dem, du gerne vil have med i klubben.
 
Link til indmeldelse findes lige herunder.
Meld dig ind i Kulturklub Rudersdal

Få inspiration til flere oplevelser

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
'Oplev Rudersdal for børn'
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk