Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Fællesspisning, insekthoteller og et hav af musik!

Foråret er kommet! Tag til fællesspisning og prøv kreative værksteder på Rudersdal Bibliotekerne, smut i biffen, til koncert med musikskolen og RuBA, find vej i skoven eller prøv en ny sportsgren! Bliv inspireret og kom afsted.
 
God fornøjelse ønskes alle børn fra 
Oplev Rudersdal   
 
PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det videre til naboer, familie og venner, som kan tilmelde sig med et klik herunder:
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser samt udsolgte aktiviteter.
 

Lav fantasifulde insekthoteller på Nærum Bibliotek

Kom med ud i haven ved Nærum Bibliotek, hvor forfatter og naturkreasjælen Helle Laursen starter med højtlæsning om insekternes vilde liv og summende forårs-aktiviteter. Inspirationen ude fra tages med ind, hvor der skal bygges flotte insekthoteller.

For børn fra 4 år og deres familier. Tag gerne en madpakke med.

Lørdag den 20. april 2024, kl. 10, Nærum Bibliotek, Biblioteksalleen 3, Nærum. Gratis.
Læs mere om workshoppen
 

Koncert: Et hav af musik

Kom med, når Rudersdal Musikskole åbner dørene til en fortryllende aften på de syv have med temaforestillingen Et hav af musik. Du kan se frem til god musik inden for flere genrer, og et univers af bølgende bevægelser fremført af Rudersdal BevægelsesAkademi, RuBA.
Tæt på 100 musikskoleelever- og lærere står bag roret, og RuBA bidrager med 25 dansere..
 
23. og 24. april 2024, kl. 19, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, Birkerød. Billetter: 50 kr.
Køb billet til den 23. april
Køb billet til den 24. april
 

Fællesmiddag for børnefamilier med krea & repair

Kom og vær med til en hyggelig fællesmiddag med andre børnefamilier midt i Hovedbiblioteket i Birkerød. Vi serverer spaghetti med vege-bolognese og gnavegrønt fra Byens Deli. Inden fællesspisning kl. 17.30, kan I hygge med krea og repair i to værksteder. Værkstederne er åbne fra kl. 16.
 
Torsdag den 25. april 2024, kl. 16-18.30, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, Birkerød. Billetter: 30-75 kr.
Læs mere om fællesspisning
 

Coding Pirates HackDay

Vær med, når Coding Pirates Birkerød afholder HackDay på biblioteket. Til HackDay får du muligheden for at mødes helt uformelt med andre unge og arbejde lidt med kodning. Dagens tema er IoT med Microbit.

For begyndere og aldersgruppen 9-14 år. Medbring selv pc og strømforsyning.

Tilmelding og praktiske oplysninger på birkerod@codingpirates.dkDer er 15 pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Lørdag den 20. april 2024, kl. 10:30-13:30, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, Birkerød. Billetter: 50 kr.

Læs mere om HackDay
 

Pixar-kavalkade i Reprisen

For første gang kan man opleve Pixars tre perler ’Rød’, ’Luca’ og ’Sjæl’ på det store lærred i biografen. ’Rød’ handler om en 13-årig pige, der skal gennem pubertetens op- og nedture – med en gigantisk rød panda ved sin side. ’Luca’ handler om det usædvanlige venskab mellem et menneske og et monster på en solbeskinnet kyst et sted i Italien. Og i ’Sjæl’ træder jazz-musikeren Joe Gardner ved et uheld ned i en kloak og ender i en anden verden. Kan han vende tilbage til Jorden igen?
 
Rød: 20. og 21. april
Luca: 27. og 28. april
Sjæl: 4. og 5. maj.
 
Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, Holte.
Køb billetter
 

Find Vej Dagen 2024 i Rude Skov

På Find Vej Dagen 2024 inviterer OK ØST Birkerød alle interesserede til at prøve orienteringsløb i Rude Skov. Der er ruter i flere længder og sværhedsgrader samt mulighed for instruktion. Løb/gå sammen eller alene og find vej til poster i skoven. Der vil også være en lille sprintbane på pladsen.

Tilmelding er ikke nødvendig - du/I møder bare op på dagen.
 
Lørdag den 27. april 2024, 10:00-12:00, Naturskolen Rude Skov, Biskop Svanes Vej 50, Birkerød.
Læs mere om Find Vej Dagen
 

Prøv fodbold, håndbold eller volley

Vil dit barn spille fodbold, håndbold eller volley? Så er der masser af muligheder i Rudersdal!
FC Holte har startet nyt mikrofodboldhold for årgang 2020, der er kidsvolley i Holte Hallen om mandagen, og der er sjov børnehåndbold i Birkerød Idrætscenter. Tjek alle mulighederne for børn i alle aldre i kalenderen på Oplev Rudersdal.
 
Tjek mulighederne for motion
 

Sallys far vender tilbage 

Teaterforestillingen Sallys far kommer til MantziusLive igen, så missede du den udsolgte forestilling i februar, så har du altså chancen nu.
4. november 2024
6. + 7. februar 2025
på MantziusLive
 
Læs mere og køb billet til Sallys far
 

Tag på legeplads

Du kan finde mange små og gode legepladser rundt omkring i Rudersdal, fx Eventyrskoven i Nærum (god til de 3-6-årige), skovlegepladsen Kronhjorten ved Skodsborg station (god til de 2-10-årige) eller Cykelmyggens Cykellegeplads i Trørød (god til de 1,5-9-årige).
 
Få overblik over legepladser i Rudersdal