TID & STED:
Torsdag den 6. marts 2025 19.00, MantziusLive, Johan Mantziusvej 7.a, 3460 Birkerød
Mantzius glæder sig til at præsentere et musikalsk portræt af den bramfri, følsomme, forskrækkelige og helt vidunderlige forfatter Evy Konigsberg!
Evy har i årevis delt sine digte og tanker med sine tusindvis af følgere på de sociale medier. Men hvem hun egentlig er, hersker der en vis usikkerhed om. Selv påstår hun blandt andet, at Woody Allen (Allen Stewart Konigsberg) er hendes grandonkel. Hendes far er ikke sikker på, at de overhovedet er i familie.
Oplev skuespiller Bodil Alling fortolke Evy Konigsbergs tekster sammen med det forrygende femmandsorkester Konigsberg & Søn, i et moderne og musikalsk kvindeportræt, hvor alle køn kan genkende sig selv.
Efter forestillingen er der aftertalk mellem litteraturformidler Julie Garde fra Rudersdal Bibliotekerne og de medvirkende om Evy Konigsbergs forfatterskab.
KLUBFORDEL:
Klubpris: 180 kr, alm. pris: 250 kr.
|