Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

KULTURKLUBBEN I FEBRUAR

Februar står for døren, og Kulturklubben er tilbage med nye oplevelser og gode rabatter!
 
I den kommende måned kan du blandt andet dykke ned i børnelivet i dag og se, hvordan alt en dag bliver historie – for hvad kan fx madpakker, mode og skoleliv egentlig sige om børnelivet i Rudersdal i dag?
 
Det kan du blive klogere på på Mothsgården, hvor du i hele februar kan opleve en ny særudstilling – skabt sammen med lokale børn – hvor nutid møder fortid. Og som medlem får du naturligvis klubrabat!
 
Derudover venter der også medrivende teater, forpremiere på en ny film og humoristisk børneteater, som du selvfølgelig kan få Kulturklub-rabat på.
 
Alt det kan du læse meget mere om her i nyhedsbrevet.
 
Rigtig god læselyst og god fornøjelse fra 
Rudersdal Kommune, MantziusLive, Reprisen og Rudersdal Museer
 

SÆRUDSTILLING PÅ MOTHSGÅRDEN: BARN I RUDERSDAL ANNO 2025

Barn i Rudersdal

Barn i Rudersdal anno 2025 er en samtidsudstilling skabt i samarbejde med 82 elever fra Ravnholm Skoles 6. årgang.

Udstillingen giver et sjældent indblik i, hvordan det er at være barn i Rudersdal netop nu – fortalt af børnene selv.

Med afsæt i tanken om, at alt en dag bliver historie, har eleverne arbejdet med at dokumentere deres hverdag: Skoleliv, fritid, madpakker, mode, bolig og yndlingssteder.

Det, der i dag opleves som helt almindeligt, undersøges som fremtidens historiske materiale.

Et centralt greb i udstillingen er mødet mellem nutid og fortid. Børnenes fortællinger spejles i historiske eksempler fra Rudersdal og Danmark: Tidligere børns skolegang, fritidsarbejde, kostråd, boligforhold og børnemøde.

Dermed sættes dagens børneliv ind i en større historisk sammenhæng.

TID & STED:
Tilbuddet gælder i hele februar.
Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 11.00-16.00 
Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte
 
KLUBFORDEL:
Klubpris: Gratis (bare sig, at du er medlem af Kulturklubben)
(Normalpris: 40 kr.)
 

BØRNETEATER: VITELLO

Vitello - børneteater

Tag børn eller børnebørn under armen og oplev Vitello baseret på Kim Fupz Aakesons ultrapopulære Vitello-bøger på Mantzius – en sjov musikforestilling for hele familien med iørefaldende sange og skøre replikker.  

I teaterforestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William.

I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud.

Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

TID & STED:
Fredag d. 27. februar 2026 kl. 17.00
Mantzius, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød
 
KLUBFORDEL:
Klubpris: 110 kr. + 25 kr. i billetgebyr
(Normalpris: 150 kr. + 25 kr. i billetgebyr)
 
Børn/unge under 18 år: 80 kr. + 25 kr. i billetgebyr
Køb billet og læs mere her
 

FORPREMIERE PÅ "DE FORBANDEDE ÅR 3" MED OPLÆG VED SENIORFORSKER VED RIGSARKIVET

Afslutningen på instruktør Anders Refns episke trilogi. Året er 1945. Krigen er endelig slut. Danmark er frit, men splittet.

Meget har ændret sig for familien Skov: Karls og Evas ægteskab er tyndslidt, og Eva beslutter af forlade sin mand.

Samtidig venter et brutalt retsopgør for Karl og dem, der samarbejdede med nazisterne under krigen.

Forpremieren indledes af Steen Andersen, som er seniorforsker ved Rigsarkivet og har bistået Anders Refn og Jesper Christensen i udviklingen af filmens manuskript.

TID & STED:
Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 20.00
Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte
 
KLUBFORDEL:
Som medlem af Kulturklubben får du 20% rabat
Klubpris: 104 kr.
(Normalpris: 130 kr.)
Køb billet her

TEATER: FAR FLYTTER IND

Teater - Far flytter ind

Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn?

Far flytter ind er en komedieforestilling om voksne børn, barnlige forældre og deres fælles bagage – af Sebastian Dorset.

Man klarer nok at holde familien ud i strakt arm under korte besøg ved højtiderne, men hvordan tackler man en hverdag på tværs af generationer og temperamenter, når livets tilfældigheder tvinger de to generationer ind under samme tag?

Glæd dig til at se Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner og Paw Henriksen i denne bemærkelsesværdige dramatikerdebut!

TID & STED:
Onsdag d. 4. marts 2026 kl. 20.00
Mantzius, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød
 
KLUBFORDEL:
Klubpris: 180 kr. + 25 kr. i billetgebyr
(Normalpris: 210 kr. + 25 kr. i billetgebyr)
Køb billet og læs mere her
 

Mangler du et klubkort?

Logo: Kulturklub Rudersdal
Er du nyt medlem, eller har du mistet dit klubkort? Hent et klubkort i Reprise Teatret, på Kulturcenter Mantzius, Rudersdal Bibliotekerne, Kulturcenter Mariehøj eller Rudersdal Museer.
 
Du behøver dog ikke et klubkort for at opnå din klubfordel ved billetkøb. Du kan derfor også hente et kort første gang, du skal til et Kulturklub-arrangement.