Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

KULTURKLUBBEN I OKTOBER

Kulturklubben er tilbage efter sommerferien, og vi glæder os til endnu en sæson fyldt med oplevelser og attraktive tilbud til jer medlemmer.

I denne omgang byder vi blandt andet på en rejse gennem Østrigs storslåede landskaber, historie og kultur til Kulturcafé. Du kan også opleve særudstillingen "Matthias Moth & MAGIEN" hvor kulturklubbens medlemmer får gratis entré og en gratis udstillingsplakat, så længe lager haves. Vi byder desuden også på en række koncerter med klubrabat, som du kan læse meget mere om længere nede i nyhedsbrevet.

Vi håber, I får glæde af efterårets mange kulturtilbud, og vi ser frem til at inspirere jer med nye oplevelser sæsonen igennem. God fornøjelse!

God læselyst og rigtig god fornøjelse!
Rudersdal Kommune, Reprisen og Rudersdal Museer
 

Kulturcafé Østrig – en kulturhistorisk rejse

Hvad hed mozartkuglen oprindelig? Hvem byggede Großglockner-Hochalpenstraße? Og hvilken østrigsk sø var Gustav Klimts foretrukne?

Fra det øjeblik Julie Andrews brød ud i sang i de østrigske alper, blev de ikoniske bjerge om muligt endnu mere berømte. The Sound of Music har lige siden premieren været én af verdens mest elskede film, og sangene er blevet evergreens. 

I dag valfarter verdens turister til Østrig for både musikken og naturen; Wien og Salzburg er begge berømte for deres stærke bidrag til den klassiske musiktradition, og en lang række komponistboliger er omdannet til museer – ligesom en sommer i Tyrol hører til favoritterne. Kører man i bil, er der utallige muligheder for at opleve halsbrækkende vejstrækninger af åndeløs skønhed, ligesom vejen langs Donau er i absolut verdensklasse. 

Følg med på en rejse rundt i de østrigske landskaber med besøg i musikkens højborg Salzburg, i vinregionerne Südsteiermark og Burgenland og hos kunstnere, forfattere og opdagelsesrejsende i idylliske bjerglandsbyer. 

Bibliotekar Jesper Christoffersen og litteraturformidler Julie Garde fortæller om naturen, kulturen og historien - i ord, lyd og billeder. 

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk. 

Tid og sted

26. oktober kl. 18.30, Holte Bibliotek, Holte Midtpunkt 23, 2840 Holte

28. oktober kl. 18.30, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød

Klubfordel

20% rabat på billetten. Normalpris 40 kr./Klubpris 32 kr + evt. gebyr.

Køb billet til Holte
Køb billet til Birkerød
 

Gratis plakat og adgang til særudstillingen ”Matthias Moth & MAGIEN – Embedsmand og heksedommer”

Matthias Moth & Magien

Særudstillingen ”Matthias Moth & MAGIEN – Embedsmand og heksedommer” udforsker, hvordan Moth bevægede sig i spændingsfeltet mellem magi og fornuft på kanten af oplysningstiden.

Tid og sted

Åbningstider: Tirsdag-søndag kl.11.00-16.00.

Udstillingen kan ses frem til den 25. oktober 2026 på Mothsgården i Søllerød.

Klubfordel

Gratis entré + 1 stk. gratis udstillingsplakat (så længe lager haves).

Normalpriser: Voksne 40 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under 18 år gratis entré.

Læs mere her
 

Dissing & Las // Povls sange

Povl Dissings sange lever videre – og fredag den 2. oktober 2026 kommer Dissing & Las til Mantzius med en varm og musikalsk hyldest til en af Danmarks største sangfortolkere.

Rasmus, Jonas og Las har gennem 25 år delt landeveje, scener og musikalske oplevelser med Povl Dissing. Nu tager de publikum med på en rejse gennem de sange, historier og stemninger, der har sat aftryk på generationer. Forvent en aften fyldt med nærvær, nostalgi og stærke musikalske øjeblikke.

Tid og sted

Fredag den 2. oktober 2026 kl. 20.00.

Mantzius, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød.

Klubfordel

20% rabat på billetten. Normalpris 285 kr/Klubpris 233 kr + evt. gebyr.

Køb billet med klubrabat nu
 

Kasper Winding

Kasper Winding vender tilbage med ny musik og tager på Danmarksturné sammen med Sara Savery og Lars Meiling. Fredag den 23. oktober 2026 kan du opleve den ikoniske musiker, komponist og producer på Mantzius.

Tid og sted

Fredag den 2. oktober 2026 20.00.

Mantzius, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød.

Klubfordel

20% rabat på billetten. Normalpris 290 kr/Klubpris 237 kr + evt. gebyr.

Køb billet med klubrabat nu
 

AEGTESKAB

AEGTESKAB har på få år skabt sit helt eget musikalske univers, hvor rock, blues, soul, pop og jazz smelter sammen i en intens liveoplevelse. Når Mike Andersen, Michael Blicher og Eddi Jarl indtager Mantzius torsdag den 29. oktober 2026, kan du opleve et prisvindende band af højeste kvalitet.

Tid og sted

Torsdag den 29. oktober 2026 20.00.

Mantzius, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød.

Klubfordel

20% rabat på billetten. Normalpris 285 kr/Klubpris 233 kr + evt. gebyr.

Køb billet med klubrabat nu
 

OPLEV ENDNU FLERE ARRANGEMENTER

Oplev

Mangler du inspiration til efterårets oplevelser?

Tag et kig i kalenderen på oplev.rudersdal.dk – her finder du masser af spændende arrangementer og kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer cirka en gang hver 14. dag.

Bemærk: Arrangementerne i kalenderen er uden særlige klubrabatter.

 

MANGLER DU ET KLUBKORT?

Logo: Kulturklub Rudersdal
Er du nyt medlem, eller har du mistet dit klubkort? Hent et klubkort i Reprise Teatret, på Kulturcenter Mantzius, Rudersdal Bibliotekerne, Kulturcenter Mariehøj eller Rudersdal Museer.
 
Du behøver dog ikke et klubkort for at opnå din klubfordel ved billetkøb. Du kan derfor også hente et kort første gang, du skal til et Kulturklub-arrangement.