Noget af det særlige ved Rudersdal er naturen, byområderne, historien og alle de mange aktiviteter og arrangementer, som finder sted lokalt hver dag hele året rundt. Få inspiration løbende via nyhedsbrevet - og besøg www.oplevrudersdal.dk Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Oplev Rudersdal logo

Du behøver ikke engang at starte bilen...

Kære læser,
 

Søndag - 3. september
 
Sidste chance...
Gå ikke glip af to gode kunstudstillinger:

Årets Rudersdalkunstner 2017: Maleren Claus Bojesen på Gl. Præstegaard (sidste chance søndag den 3. september)
Furesøbilleder af fotograf Timme Hovind på Kulturcenter Mariehøj (allersidste chance søndag den 10. september)
 

Golden Days Festival

Foto: Fotokolage af udviklingen i forstaden.
Husk, at nu skyder vi årets Golden Days Festivalen i gang!
Fra den 2. til den 17. september står den på Golden Days Festival ikke bare i København, men også i Rudersdal.
 
I Rudersdal markerer vi Golden Days Festivalen fra forstadens perspektiv under overskriften 'Flugten fra København', og du kan i den anledning få tre helt unikke lokale oplevelser. Har du ikke fået købt dine billetter, så kan du nå det endnu:  

Jazz, kunst og litteratur - da kulturen flyttede ud af København
Reprise Teatret, Øverød 12, 2840 Holte
Lørdag den 2. september kl. 13.30-16.30 - køb billet

Flugten fra København - en tidsrejse i bus
Bustur med start fra Skodsborg Station, Bøllemosevej 4, 2942 Skodsborg
Søndag den 10. september kl. 13.30-16.00 - køb billet

Borgerskabet flytter på landet: Salon, kager, musik og fortælling på Søllerød Kro
Søllerød Kro, Søllerødvej 35, 2840 Holte
Onsdag den 13. september kl. 19.00-21.00 - køb billet

Du kan finde mere inspiration på www.goldendaysfestival.dk/4k
 

Birkerød Kulturnat

Birkerød Kulturnat 8. september 2017
Årets Birkerød Kulturnat byder på det største program nogensinde. Det hele foregår i og omkring bymidten i Birkerød, så du kan nemt gå fra det ene til andet og nå at opleve mange forskellige ting.

Der vil både være arrangementer, der henvender sig specielt til børn og events for unge - sidstnævnte i vid udstrækning arrangeret af de unge selv. Flagskibet her er Natmusik i Gl. Præstegårdslunden, der gennemføres for fjerde gang.

På Kulturhus Mantziusgården vil der være to bands, det lokale band 'Little Jump' og den store finale på kulturnatten, 'AddisAbabaBand', som er et 14-mand stort orkester fra Aarhus, som spiller intens og svingende afrobeat for alle aldre i salen på MantziusLive. Desuden vil der bl.a. være korworkshop, ølentusiaster, madskattejagt, åbne værksteder, chili con carne med jazz og liv hos Ung i Rudersdal.

Hovedgaden kommer også til at summe af liv, butikkerne holder længe åbent med tilbud og særlige aktiviteter - musik, torvedag, glasmaling for børn, forfattertelt, spejdere, boder og meget andet. På Majpladsen vil Borgmester Jens Ive åbne Kulturnatten på Irmatorvet kl. 17 og Vedbæk Garden vil spille kl. 17.30 kan man ved Majpladsen opleve gadeteater for hele familien - Middelton og Hverdagens Dæmoner.

Fredag den 8. september kl. 17.00-23.00
Birkerød bymidte, Majpladsen, 3460 Birkerød
Fri entré til alt
Læs mere
 

For børn...

For børn - Kultur for børn - teater, musik og kreativitet
Vidste du at kulturtilbuddet i Rudersdal omfatter både teater, musik og kreative værksteder for hele familien?
Der er bl.a. familiedage med kreative værksteder, der giver børn og voksne mulighed for at hygge sig sammen om små, kreative sysler. Her kan man sammen med professionelle kunstnere fx fordybe sig i at bygge, forme de fineste ting, høre historier eller måske noget helt andet. 
 
Der er også ting man kan gøre på egen hånd, fx tage børnene med på skulpturjagt i Birkerød eller besøge Eventyrskoven i Nærum.
 
Læs mere...
 

Naturperler i Rudersdal

Foto: Naturperler i Rudersdal
Det særlige ved naturen i vores kommune er vores skove, søer, moseområder og marker – fra Rude Skov og Vaserne til Sjælsø og Mølleåen.

Du kan være heldig at høre en nattergal synge i Maglemosen tidligt om morgenen eller se sjældne planter som kæruld og den kødædende plante soldug i Malmmosen. Du kan også tage familien eller en ven under armen og forsvinde væk i det mere end menneskehøje pilekrat, der omgiver gangbroen ved Sjælsø.

Stier, skilte og informationstavler møder du mange steder, hvor du bevæger dig ud.

Læs mere...
 

Facebook og Instagram - følg Oplev Rudersdal

Følg Oplev Rudersdal og få løbende inspiration - FB/Oplevrudersdal
 
Facebook logo - link til FB/Oplevrudersdal
Tag dine billeder fra Rudersdal med #oplevrudersdal - så deler vi dine tips på hjemmesiden og på vores Instagram profil @oplevrudersdal.
Instagram logo - link til IG/Oplevrudersdal
 

Tilføj dine events og arrangementer

Vil du være med?
Er du selv arrangør, så har du mulighed for selv at tilføje dine arrangementer til kalenderen på Oplev Rudersdal - og automatisk også på kultunaut.dk.
 
Læs mere...