REALITY:CHECK - på Kulturcenter Mariehøj
Virkeligheden – både den dystre og den eventyrlige – trænger ind på Kulturcenter Mariehøj, når vi blænder op for REALITY:CHECK – en minifilmfestival med tre interessante og anmelderroste dokumentarfilm.
'OUR NEW PRESIDENT' zoomer ind på det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor russerne – måske – havde en finger med i spillet. Filmen introduceres af forfatter og tidligere DR-korrespondent Leif Davidsen.
Kan man anholde en person for en forbrydelse, der endnu ikke er begået? Den hårrejsende doku-thriller 'PRE-CRIME' sætter fokus på avanceret efterretningsteknologi og forsøger at give et svar.
Filmen introduceres af journalist Henrik Chulu, der er ekspert i overvågning.
'JANE', et kærligt og eventyrligt portræt af den verdenskendte primatolog Jane Goodall. Filmen introduceres af Peter Frandsen, der selv har forsket i genetisk evolution i chimpanser.
Du kan vælge at købe billet til én forestilling, eller du kan købe til alle tre.
Søndag den 25. marts kl. 11-17
Kl. 11.00 (OUR NEW PRESIDENT) +
Kl. 13.15 (PRE-CRIME) +
Kl. 15.30 (JANE)
Pris: 50 kr. per film – inkl. kaffe og kage
Arrangør: Arrangementet er lavet i samarbejde med CPH:DOX, Rudersdal Kommune og Kulturcenter Mariehøj.
Øverødvej 246 B
Per Kierkeby-lokalet 2840 Holte
|