Kære modtager af nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal
Det er nok ikke forbigået dig, at EU's nye databeskyttelsesforordning (GDPR) trådte i kraft den 25. maj i år.
I den anledning vil vi også gerne oplyse dig om, hvordan Oplev Rudersdal behandler de personoplysninger (navn og e-mail), som du har givet os i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev.
Vi behandler dit navn og din e-mailadresse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og udelukkende med det formål at sende dig nyhedsbreve samt til at optimere vores nyhedsbreves indhold. Det betyder også at:
- Vi videregiver ikke dine personoplysninger.
- Vi opbevarer kun dine personoplysninger så længe, du er tilmeldt nyhedsbrevet.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet. Link til afmelding finder du i bunden af hvert eneste nyhedsbrev. Du kan også altid skrive til os på Oplev@rudersdal.dk.
Ønsker du stadig at høre fra os, behøver du ikke foretage dig noget.
Databeskyttelsesforordningen styrker dine rettigheder, og dine rettigheder er vigtige for os. Derfor har vi samlet informationer om dine rettigheder og Rudersdal Kommunes behandling af dine personoplysninger her: www.rudersdal.dk/minedata.
Vi glæder os til fortsat at sende dig nyhedsbrevet om events, aktiviteter og muligheder i Rudersdal. Du hører fra os snart igen med alt det sjove.
Besøg www.oplevrudersdal.dk, og find inspiration til weekenden og sommerens aktiviteter.
De bedste hilsener,
Oplev Rudersdal – Kulturområdet i Rudersdal Kommune
|