Noget af det særlige ved Rudersdal er naturen, byområderne, historien og alle de mange aktiviteter og arrangementer, som finder sted lokalt hver dag hele året rundt. Få inspiration løbende via nyhedsbrevet - og besøg www.oplevrudersdal.dk Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
Golden Days Festival med Oplev Rudersdal logo

Golden Days Festival - også i Rudersdal!

Fredag den 7. september begynder Golden Days Festivalen med temaet 'Historiens B-sider'.
I år vender Golden Days historien på vrangen og undersøger vores fælles bagkatalog af fodfejl, eksperimenter, anomalier, missing links og B-sider.
 
Hold øje med Historiens B-sider i Rudersdal
Rudersdal Kommune er en del af et 4k-samarbejde mellem de fire kommuner: Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. I løbet af Golden Days festivalen sætter de fire kommuner i et fælles program fokus på Historiens B-sider.

I perioden fra den 9. til den 23. september vil du kunne opleve historiens bagsider gennem nedenstående arrangementer i Rudersdal. Arrangementerne er udviklet i et samarbejde mellem en række lokale kulturinstitutioner og foreninger.

Du kan se hele programmet på goldendays.dk/4k eller hent et trykt program på Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Museer, Gl. Holtegaard, Reprisen eller Kulturcenter Mariehøj.
 
Læs med og lad dig inspirere. Husk, du også altid kan besøge www.oplevrudersdal.dk, hvis du mangler inspiration til en en god oplevelse.
 
God fornøjelse!
 

FOREDRAG, KUNST OG GÅTUR - Ebberødgård: Åndssvageforsorgen i Rude Skov 9/9

Foto:  Ebberødgård. Åndssvageforsorgen i Rude Skov
Det første arrangement i Rudersdal er søndag den 9. september, hvor du kan komme på en rejse tilbage til åndssvageanstalten Ebberødgård.

Øjenvidneberetning, stemningsskabende kunst og historiske facts samles i en tankevækkende refleksion over alvorlig vanrøgt, afstraffelse og fiksering. Åndssvageanstalten Ebberødgård er et af de sorteste kapitler i den nyere Danmarkshistorie. Socialrådgiver Hanne Reintoft fortæller om sine erfaringer som ung praktikant i 1950’erne.

Bemærk arrangementet inkluderer en gåtur og er derfor ikke egnet, hvis du er dårligt gående eller kørestolsbruger.
 
Søndag den 9. september kl. 12 (udsolgt) og kl. 14 (få billetter)
 
Entré: 125 kr. inkl. et traktement
Arrangør: Kultur i Rudersdal
Mødesteder: Ebberød, Sophie Magdelenes Vej 12, 3460 Birkerød
Køb billet
 

WORKSHOP - Do Graffiti 15/9

Foto: Do Graffiti (workshop)
Unge og erfarne graffitikunstnere går sammen om et fælles kunstværk i Holte.

Kunstværket skal sætte fokus på graffiti som en b-side til den etablerede kunstform, og være med til at skabe rammen om unges kreative og personlige udtryk.

Kunstværket skabes on the spot midt i Holte byrum, hvor alle forbipasserende kan iagttage værket blive til.

Vi kan ikke løfte sløret for graffitikunstnerne endnu, men vi lover top kvalitet og masser af engagement og karisma. Kig forbi Holte, hvis du er nysgerrig på de unges kunstværk.
 
Lørdag den 15. september kl. 10-16
 
Fri entré
Arrangør: Kultur i Rudersdal
Mødested: Holte Midtpunkt, Holte Stationsvej/Rønnebærvej, 2840 Holte
Læs mere...
 

HAVEVANDRING: Poesi og skvalderkål 18/9

Foto: Løvetand
"Man skal dyrke sin have", skrev Voltaire, men hvad sker der, når vi lader stå til? Når løvetand får lov at gro og naturen råde?

I anledning af Golden Days Festivalen hylder vi havens B-sider set med litteraturens blik. Litteraturformidler Christine Fur Fischer læser op fra primært yngre danske digtere, der berører havens æstetik, men der bliver også plads til tilbageblik og udsyn i tid og rum. Cand. mag. Christine Fur Fischer har en forkærlighed for læsningens terapeutiske aspekt og kobler gerne litteratur og natur. 
 
Tirsdag den 18. september kl. 16
 
Fri entré
Arrangør: Kultur i Rudersdal
Mødested ved hovedtrappen, Nærum Bibliotekspark, Biblioteksalléen 3, 2850 Nærum
Læs mere...
 

FOREDRAG - Mai Misfeldt: Avantgardens glemte kvinder 18/9

Foto: Rita Kernn-Larsen
Kunstneren Rita Kernn-Larsen (1904-1998) brød stærkt igennem som international surrealist, men hendes arbejde er siden belyst i begrænset omfang. I disse år genvurderes kunstens historie med et stærkt øje til de banebrydende kvindelige kunstnere, vi har hørt for lidt om.
 
Mai Misfeldt, cand.mag. i dansk og kunsthistorie og kritiker ved Kristeligt Dagblad, ser bagom udviklingen.

Arrangementet er en del af programmet under dette års Golden Days Festival, der stiller skarpt på historiens B-sider.

Tilmelding nødvendig på mail til gl-holtegaard@rudersdal.dk eller på tlf. 4580 0878.
 
 
Tirsdag den 18. september kl. 17
 
Entré: Voksne 95 kr./seniorer+studerende 85 kr./Gl. Holtegaard klubmedlemmer 30 kr.
Arrangør: Gl. Holtegaard
Mødested: Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
Læs mere
 

FILM, KUNST OG DEBAT: KUSAMA - Er kvinder en B-side i kunsthistorien?

Foto: Kusama
Den japanske kunstner Yayoi Kusama er verdensberømt for sine prikkede kunstværker, som for nyligt var udstillet på Louisiana. Men Kusama måtte kæmpe for at blive taget alvorligt i en mandsdomineret branche.
 
I samarbejde med Grand Teatret sætter vi fokus på kvinders behandling som en B-side i kunsthistorien med forpremiere på dokumentarfilmen 'Kusama: Infinity'.
 
Reprisen omdannes denne dag til en udstilling med værker af forskellige relevante kunstere. Før filmen vil kunstkritiker Eva Pohl samtale med kunstner Birgitte Ejdrup Kristensen om kvinder i kunsthistorien.
 
Søndag den 23. september kl. 15
 
Entré: 100,00 kr.
Arrangør: Kultur i Rudersdal
Sted: Reprise Teatret, Øverødvej 11-12,2840 Holte
Læs mere...
 

Facebook og Instagram - følg Oplev Rudersdal

Følg Oplev Rudersdal og få løbende inspiration - FB/Oplevrudersdal
 
Facebook logo - link til FB/Oplevrudersdal
Tag dine billeder fra Rudersdal med #oplevrudersdal - så deler vi dine tips på hjemmesiden og på vores Instagram profil @oplevrudersdal.
Instagram logo - link til IG/Oplevrudersdal
 

Tilføj dine events og arrangementer

Vil du være med?
Er du selv arrangør, så har du mulighed for selv at tilføje dine arrangementer til kalenderen på Oplev Rudersdal - og automatisk også på kultunaut.dk.
 
Læs mere...