Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud og inviteres til et årligt særarrangement eksklusivt for medlemmer. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Oplev Rudersdal logo forår oven på billede af anemone skovbund

Kulturklub Rudersdal i november

Vintertid er også hyggetid...
 
I november måned er der som vanligt gode arrangementer og klubtilbud i kulturklubben.
Du kan fx opleve den fantasitske udstilling med den danske surrealist Rita Kernn-Larsen, høre et spændende anderledes foredrag om sunhed, sige farvel til Mads Holger, og se teaterstykket 'Haabet'. Er du interesseret i litteratur, så er der også litteraturevents på programmet på henholdsvis Hovedbiblioteket og hos Kurhotel Skodsborg. Du kan som altid blive forkælet, når du ser film i Birkerød Bio.
 
God fornøjelse!
 
Med venlig hilsen,
Kurhotel Skodsborg, MantziusLive, Reprise Teatret, Birkerød Bio, Gl. Holtegaard, Rudersdal Museer og Rudersdal Bibliotekerne
 

Gl. Holtegaard

Foto: Fra den aktuelle udstilling på Gl. Holtegaard -  SOLO: Rita Kernn-Larsen
Omvisning i i kunsthallens aktuelle udstilling 'SOLO: Rita Kernn-Larsen'

Søndag den 4. november kl. 14.00  
Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
 
Denne eftermiddag kan du gå med på en guidet tur i kunsthallens aktuelle udstilling SOLO: Rita Kernn-Larsen. Rita Kernn-Larsens betydning for dansk og international surrealisme er markant, og hendes veje og sideveje derfra har kun sjældent været belyst. Derfor viser Gl. Holtegaard nu en stor soloudstilling, der præsenterer bredden i den oversete billedkunstners livslange værk.
 
 
Klubfordel
Klubrabat: 10%
Normalpris: Voksen 65 kr. / Seniorer og studerende 55 kr.
Klubpris: Voksen 58,50 kr. / Seniorer og studerende 49,50 kr.
Læs mere...
 

Rudersdal Museer

Foto: Foredrag med Rudersdal Museer: Tilbage til sundheden – forestillingen om det naturlige liv
Foredrag: Tilbage til sundheden – forestillingen om det naturlige liv

Tirsdag den 6. november kl. 19.30
Lille sal, Birkerød Administrationscenter, Stationsvej 36, 3460 Birkerød

 
Går vejen til sundhed tilbage til noget oprindeligt og naturligt? Kom med til foredrag, når Rudersdal Museer fortæller om forskellige forestillinger om det sunde og naturlige liv. Allerede i 1800-tallet skulle sundheden findes i fortiden, og det moderne liv opfattedes som stressende og usundt. På Skodsborg Badesanatorium blev giftene fra det civiliserede liv med kaffe, the, alkohol og tobak udrenset via træning, frisk luft og en naturlig - helst vegetarisk - kost med masser af kornprodukter.
 
Foredrag ved museumsinspektør, Ph.d. Anders Bank Lodahl og leder af Vedbækfundene Anne Birgitte Gurlev.

Bemærk: Begrænset antal deltagere. Tilmelding nødvendig. Tilmeld dig på tlf. 4580 6363.
Betaling: Kontant eller mobilepay ved foredragets start.
 
Klubfordel
Klubrabat: 33% rabat på din entré.
Normalpris: 60 kr. pr. person, børn under 18 år gratis.
Klubpris: 40 kr. for medlemmer af Kulturklub Rudersdal, Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen eller Birkerød Lokalhistoriske Forening. Medbring dit klubkort.
 
Læs mere...
 

Reprise Teatret

Foto: Mads Holgers - til farvel (film)
Mads Holger – til farvel
 
Onsdag den 7. november kl. 20
Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte
 
I sommeren 2016 tog Mads Holger sit eget liv. Han var kendt som en livlig forfatter, debattør og provokatør med en skarp pen og store armbevægelser. Men for Pippi Olivia Skov var Mads Holger først og fremmest en storebror. Filmen introduceres af søster og instruktør Pippi Olivia Skov, og Reprise Teatret serverer et glas vin i forbindelse med filmvisningen.

 
Klubfordel
Klubrabat: 20% rabat på billetten.
Normalpris: 85 kr. pr. billet.
Klubpris: 68 kr. pr. billet.
Køb billet
 

MantziusLive

Foto: Haabet - Rudersdal Teater + artist talk
Haabet – Rudersdal Teater

Torsdag den 8. november kl. 19.30
MantziusLive, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød


"Haabet" er baseret på Mich Vraas stærke roman fra 2016 af samme navn, der skildrer slavehandlen i al dens gru gennem årene 1787 til 1825. Det er en fortælling, der både rummer ondskab og kærlighed, frygt og ikke mindst håb. Romanen blev nomineret til Politikens Litteraturpris og DR Romanprisen i 2017. Efter forestillingen vil der være en artist talk omkring ”Haabet”.

 
Klubfordel
Klubrabat: 15% rabat (for ikke-medlemmer af Rudersdal Teater / ikke-studerende / publikum over 15 år)
Normalpris inkl. gebyr: 268 kr. pr. billet
Klubpris inkl. gebyr: 228 kr. pr. billet
Læs mere...
Køb billet
 

Rudersdal Bibliotekerne

Foto: Foredrag - Når litteraturen forandrer liv (Lisbeth Zornig Andersen fra Huset Zornig og Rachel Röst fra Læs for livet)
Foredrag: Når litteraturen forandrer liv
 
Torsdag 15. november kl. 19
Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
 
 
Lisbeth Zornig Andersen fra 'Huset Zornig' og Rachel Röst fra 'Læs for livet' i samtale om, hvordan litteratur kan hjælpe mennesker med at forstå sig selv og hinanden.

Arrangeret i samarbejde med Soroptimist International.
 
 
Klubfordel
Klubrabat: 20%
Normalpris:100 kr. pr. billet
Klubpris: 80 kr. pr. billet
 
Brug billetkode Bibklub18 ved billetkøb.
Køb billet
 

Kurhotel Skodsborg

Foto: Anne Mette Hancock og Sara Blædel
Nordic Noir på Skodsborg
 
 
Torsdag den 22. november kl. 20-22
Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
 
Sara Blædel introducerer Anne Mette Hancock i Kurhotel Skodsborgs ”litterære hjørne”, som i det daglige kaldes Sara’s Room.
 
Sara Blædels gæst denne aften er den danske forfatter Anne Mette Hancock, der debuterede som krimiforfatter i 2017 med 'Ligblomsten' og i marts 2018 blev kåret som ÅRETS DEBUTANT af Det Danske Kriminalakademi.

I pausen serverer Kurhotel Skodsborg deres ”Te med Georg” og hjemmelavede lækkerier inspireret af det nye nordiske køkken.

Efter pausen åbner Sara for spørgsmål fra publikum.
 
 
Klubfordel
Billetholdere med Kulturklub Rudersdal medlemskort får ved fremvisning af medlemskortet en dejlig kop kaffe før eventen i The Lobby på Kurhotel Skodsborg.
 
Billetpris: 300 kr.
Billet købes via billetlink nedenfor.
Køb billet
 

Birkerød Bio

Birkerød Bio - gratis kaffe og chokolade til din film i hele oktober måned
Bliv forkælet af Birkerød Bio, når du går i biffen

Hele november måned
Birkerød Bio, Hovedgaden 34, 3460 Birkerød

Birkerød Bio giver en gratis kop kaffe og et stykke chokolade ved køb af biografbillet til en film i november måned.

Klubfordel
Klubrabat: Spar 37 kr.
Normalpris: 37 kr. for kaffe inklusiv chokolade
Klubpris: Gratis (ved køb af billet til en film). Vis blot dit klubkort.

Se her hvilke film, du kan se i Birkerød Bio:
Se dagens program
 

Find inspiration og flere arrangementer

Logo: Oplev Rudersdal
Husk, du kan altid finde inspiration til oplevelser nær dig på Rudersdal Kommunes kulturplatform oplevrudersdal.dk.
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Oplev Rudersdal, så får du løbende inspiration på mail ca. hver 14. dag.
Logo: Oplev Rudersdal for børn
Nyhed! Oplev Rudersdal har fået en lille ny - nemlig nyhedsbrevet 'Oplev Rudersdal for børn'.
 
Har du børn eller børnebørn, så tilmeld dig nyhedsbrevet, og få alle de spændende og lærerige arrangementer sendt direkte til din indbakke hver 14. dag.
Oplevrudersdal.dk