Se dette nyhedsbrev i en browser
Oplev Rudersdal for børn - vinterferietema

Kære læser,

Februar og ferie?
 
I februar måned er der rig mulighed for sjove og hyggelige oplevelser for børnene - eller for hele famlien sammen. Til jer der ikke skal ud at rejse i uge 7, men har ferie, er der masser af vinterferieaktiviteter for hele familien. Læs med, og find noget I har lyst.
 
Husk, du altid kan besøge hjemmesiden www.oplevrudersdal.dk, hvor du kan finde inspiration til gode oplevelser og aktiviteter for børn.
 
God fornøjelse!
Kulturområdet i Rudersdal
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser samt udsolgte aktiviteter. 

Kom med til Familiespejd i Duemoseflok

Duemoseflok mødes hver anden søndag fra kl. 9.30-12. Det er Blå Spejder for børn og deres forældre med opdagelse i naturen, mad over bål og overnatning med hele familien i telt. Læs mere på duemoseflok.dk.
 
Alder: 4-7 årige børn og deres forældre
Fri entré
Duemoseflok, Hestkøbvænge 22C, 3460 Birkerød
 
Søndag den 3. februar kl. 09.30-12.
 
Foto: Familiespejd
Foto: Mantzius for BØRN - Spædbarnsmotorik (3-12 mdr)

Mantzius for BØRN - Spædbarnsmotorik

Sjove lege, der styrker dit barns sansemotoriske udvikling. I vil få inspiration til at fortsætte gode motoriske lege derhjemme.
 
Underviser: motorikvejleder og sansemotorisk-konsulent Mette Lykke Braad.
Se mere
 
Alder: 3-12 mdr.
Entré: 50 kr.
 
Mantziusgården, Birkerød
 
Søndag den 3. februar kl. 11. 
 
Obs. kl. 9.00-9.45 er der 'Tumleleg for 9-18 mdr.' (kun 2 pladser tilbage)

Film i Svømmehallen - Den Lille Havfrue

Syntes børnene at Ariel og hendes søstre er kæmpe hit? Så kom og dyk ned i havet med 'Den Lille Havfrue', og oplev Disneys og H.C. Andersens fantastiske undervandseventyr i svømmehallen. Fra kl. 13 er der mulighed for at hoppe i vandet og prøve at svømme med havfruehale. 
Se mere

Alder: For hele familien. Filmen 'Den Lille Havfrue' er anbefalet fra 7 år. 
Entré: Barn/voksen - 140 kr. + billetgebyr.
1 voksen + 1 barn - kr. 199 kr. + billetgebyr
Priserne er inkl. indgang til svømmehallen.
Rundforbi Svømmehal, Nærum
 
Lørdag den 9. februar kl. 14.00.
 
Køb billetter
 
Obs! - Kl. 17 vises kultklassikeren 'Piranha DD' for de modige. Tilladt fra 15 år. Se mere og køb billetter
Foto: Den Lille Havfrue
Foto: Storvildtjagt jægerstenalderen. Vinterferie på Vedbækfundene

Storvildtjagt i jægerstenalderen

Besøg Vedbækfundene i vinterferien, og tag på storvildtjagt i jægerstenalderen. Gå på jagt i museets urskov og se, hvor mange af jægerstenalderens "Big Five" I kan finde. Måske bliver I den, der finder dem allesammen!

Der trækkes lod blandt alle vinterferiens storvildtjægere om en flot elgfigur. Tag en opgave med ind i museets urskov, og bliv klogere på de store dyr og storvildtjagten. Deltag i Vedbækfundenes tegnekonkurrence, og tegn et af de store dyr. Der trækkes lod blandt alle deltagere i tegnekonkurrencen. I kan også prøve kræfter med bueskydning på gårdspladsen.

Alder: Hele familien
Entré: Voksne 40 kr. Børn under 18 år gratis
Rudersdal Museer - Vedbækfundene, Gl. Holte

Lørdag den 9. februar til søndag den 17. februar.
(Tirsdag-fre kl. 12-16, lør og søn kl. 12-17, man lukket)

Vinterferieworkshop: Kighuller

Billedkunstner Julie Boserup guider og fortæller i denne kreative workshop for børn og voksne, hvor vi arbejder med tegning, collage - og kighuller.

Vi henter inspiration i den aktuelle udstilling 'PETER HOLST HENCKEL: Gensyn med Paradis'.

Begrænset antal pladser. Tilmelding er nødvendig på www.glholtegaard.dk.

Alder: Fra 6 år
Entré: Børn under 18 år gratis/voksne 65 kr./seniorer og studerende 55 kr. /klubmedlem gratis.
Gl. Holtegaard

Søndag den 10. februar kl. 13-16.
Foto: Vinterferieworkshop: 'Kighuller'
Foto: Vinterferieaktiviteter i svømmehallerne

Vinterferieaktiviteter i svømmehallerne

Der er både noget for børnene, de voksne og for hele familien. Kom til Livredning for børn, prøv vandpolo og forhindringsbanen, eller tag hele familien med til familietræning.
Det er også plads til bare at lege med svømmehallens badedyr hver dag fra kl. 13-15.

Birkerød Svømmehal holder åbent fra kl. 8.00-16.00 i skolernes vinterferie (uge 7). Rundforbi Svømmehal har åbent fra kl. 6.30-16.

Alder: Børn i alle aldre og deres forældre. Børn under 7 år skal være i følgeskab med deres forældre. Der aldersbegrænsning på visse akativiteter.
 
Entré: Almindelig billet til svømmehallen (Aqua gym og havfruesvømning kræver særlig billet).
Rundforbi Svømmehal og Birkerød Svømmehal
 
Mandag den 11. -17. februar fra kl. 8-16 hver dag.

Havfruesvømning

Kom og prøv at svømme som Ariel og alle hendes søskende. Tag i Rundforbi Svømmehal tre dage vinterferien, her er de klar til at lære børnene tips og tricks til en masse sjov i vandet som havfrue.
 
Undervisningen foregår i 25-meter bassinet, så du skal kunne svømme i det dybe bassin.
 
Antal deltagere: Max 10 pr. hold. Tilmelding i svømmehallen.

Alder: 8-14 år
Entré: 100 kr. inklusiv leje af hale
Rundforbi Svømmehal

Foto: Havfruesvømning
Foto: Vinterferie-film

Vinterferie-film

Se filmen - læs bogen (eller omvendt). Kom og se en god film på biblioteket. Vi hygger med saft og lidt guf. Alle filmene er fra filmstriben.dk.

Alder: Film for de små fra 3 år og film for de større fra 7 år.
Fri entré
 
Nærum Bibliotek:
Mandag 11. februar kl. 13-14 for de større børn.

Holte Bibliotek:
Tirsdag 12. februar kl. 10.30 for de små og kl. 14.30 for de større børn.

Hovedbiblioteket i Birkerød:

Onsdag-fredag 13., 14. og 15. februar kl. 10.30 for de små og kl. 14.30 for de større børn.
 
Mandag den 11. til fredag den 15. februar.

Gå på bogstavjagt i børnebibliotekerne

Kom og vær med i vinterferiekonkurrencen på Holte Bibliotek. Prøv om I kan finde bogstaverne sammen med mumitroldene og deres venner? Rudersdal Bibliotekerne trækker lod om fine bogpræmier ugen efter.

Alder: For børn fra 6 år (de yngste med hjælp fra forældre).
Fri entré
Holte Bibliotek
 
Mandag den 11. til søndag den 17. februar. 
Gå på bogstavjagt i børnebibliotekerne
Foto:Lav en fortælling med Ozobotter

Lav en fortælling med Ozobotter

Kom og leg med digitale teknologier og storytelling sammen med børnebibliotekarerne. Vær med til at lave en fortælling med Ozobotter, littleBits og legoklodser.

Alder: 8-12 år
Fri entré
Hovedbiblioteket i Birkerød
 
Tirsdag den 12. februar kl. 10.

Bevægelse

MorgenKrudterne

Kom og brænd krudtet af inden middagsluren. Gymnastik, motorik og leg med SNIK MorgenKrudterne. Hver lørdag fra kl. 8.30-10 i Rundforbihallen. Ingen tilmelding, man betaler 30 kr pr. barn på MobilePay ved fremmøde.

Følg evt. med via www.facebook.com/Morgenkrudter

Alder: 2-5 årige
Kontingent:  30 kr. pr. barn
Rundforbi Idrætsanlæg
 
Lørdag den 2. februar kl. 8.30-10 (hver lørdag).
Foto: Morgenkrudterne
Foto: Find en forening - billede af amerikansk fodboldspiller

Find en forening

Hvad vil dit barn gå til? Leder du efter en bestemt idrætsgren, som dit barn vil gå til eller en bestemt klub, hvor vennerne går til noget? Eller er der måske en særlig interesse hos dit barn - fx teater - som du gerne vil understøtte med et fritidstilbud?
 
I vores Foreningsregister kan du finde alle de foreninger, der er registreret og godkendt i Rudersdal Kommune. Vi har over 300 foreninger, så der er nok at vælge i mellem.

Glæd jer også til...

Foto: Maskeværksted

Maskeværksted

Kom til Familiedag med maskeværksted med billedkunstner Susanne Holck.  I skal lave seje, fantasifulde og farvestrålende masker inspireret af masketraditionen i Venedig, hvor man siden middelalderen har afholdt store karnevaller.
 
Maskerne kan laves af børn og voksne i alle aldre, og man kan frit vælge, om de skal være smukke, sjove, overraskende eller frygtindgydende... Der er materialer til det hele, kun fantasien sætter grænser.

Familieværkstedet er et samarbejde mellem Gl. Præstegård og Kulturområdet.
 
Alder: For hele familien
Kontingent: 30 kr. pr. person
Birkerød Gl. Præstegård
 
Søndag den 24. februar kl. 14.

Film

Tag en tur i biffen

I februar kan I tage i Reprise Teatret i Holte og se 'Lego filmen 2' - en animeret familiefilm, der er en efterfølger til 'LEGO Filmen: Et klodset eventyr'. I filmen vender man tilbage til Klodsby og dens indbyggere, der endnu en gang må stå sammen for at redde deres elskede by.
 
I Birkerød Bio kan I se 'Sådan træner du din drage 3', som er tredje kapitel i den populære animationsserie, der begyndte med et usandsynligt venskab mellem en ung viking og en frygtindgydende natskygge-drage. Filmene er baseret på bogserie af Cressida Cowell.
 
Begge film er med dansk tale.
 
For de større børn viser Birkerød Bio 'Skammerens datter II: Slangens gave' (tilladt for børn over 11 år).
 
Se her, hvornår I kan se filmene:
Se mere
Plakat: Lego filmen

Kender du...?

Kulturskolerne i Rudersdal

Teater, dans, musik, kunst, litteratur – næsten lige meget hvad dit barn interesserer sig for, er der mulighed for at dykke ned i det hos Rudersdals mange kulturskoler.

En bred vifte af foreninger og institutioner tilbyder kultur- og fritidsaktiviteter for børn og unge. Der er både undervisning på sæsonbasis og enkelte arrangementer at melde sig til.
 
Kender du mulighederne? 
Foto: Kulturskoler i Rudersdal
Frameld dig dette nyhedsbrev