Se dette nyhedsbrev i en browser
Oplev Rudersdal for børn - pige med hue

Kære læser,

Familietid er da tid til oplevelser...
 
Teater, bogcafe, familiespejd, familiekoncerter, familiekor og meget mere. Der er gode muligheder i Rudersdal for at være sammen om noget hyggeligt med børnene.
 
Læs med og se, hvilke hyggelige oplevelser for og med børnene I kan få måneden ud.
 
Husk, du også altid kan besøge hjemmesiden www.oplevrudersdal.dk, hvor du kan finde inspiration til forskellige gode oplevelser og aktiviteter for børn.
 
God fornøjelse!
Kulturområdet i Rudersdal
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser samt udsolgte aktiviteter. 

Fremtiden er Elysion - Lykkeland

I kan lige nå at se TeaterMejeriets årlige teaterforestilling 'Elysion'.
 
I en verden truet af klimaforandringer og sorte fremtidsprognoser, kæmper forældre for at kunne give deres børn en fremtid. I Vesten er det nyeste teknologiske hit at lægge børn i hypersøvn, så de kan drømme sig igennem en sorgløs tilværelse i den virtuelle parallelverden Elysion. Målet er at hele verden en dag skal kunne ligge i hypersøvn, så man på den måde kan sikre menneskeheden. Idyllen i Elysion bliver dog forstyrret, da en gruppe hacktivister i den virkelige verden forsøger at trænge ind til dem.

Alder: Familier
Entré: kr. 85 kr. pr. stk. + gebyr 10 kr.
TeaterMejeriet, Kultursalen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246, Holte
 
Fredag den 15. marts kl. 19.00 - få billetter tilbage!
Lørdag den 16. marts kl. 15.00 - fa billetter tilbage!
 
Plakat: Fremtiden er Elysion - Lykkeland

Bogcafé for børn og forældre

Hvordan kan du finde den rigtige bog til dit barn? Hvordan kan vi styrke læselysten? Fire børnebibliotekarer har fundet de gode historier frem. Kom og få fingrene i de gode historier.
 
"Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige udvikling, viden om verden, evne til at kommunikere og til selv at læse og skrive. Derfor er det vigtigt, at du som forælder hele tiden støtter og inspirerer dit barn i at læse og skrive. Både når det ikke selv kan læse, når det er ved at lære at læse, og når det kan læse." - Nationalt videncenter for læsning
 
Alder: For de 8-12 årige og deres voksne
Fri entré
Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
 
Lørdag den 16. marts kl. 10-12.
 
Foto:Bogcafé for børn og forældre

Kom med til Familiespejd i Duemoseflok

Duemoseflok mødes hver anden søndag fra kl. 9.30-12. Det er Blå Spejder for børn og deres forældre med opdagelse i naturen, mad over bål og overnatning med hele familien i telt. Læs mere på duemoseflok.dk.
 
Alder: 4-7 årige børn og deres forældre
Duemoseflok, Hestkøbvænge 22C, 3460 Birkerød
 
Søndag den 17. marts kl. 9.30-12.
Også søndag den 31. marts kl. 9.30-12.
Foto: Familiespejd, Duemoseflok

Familiekoncert: Viva - Emilio og pumaen

Kom med Viva og drengen Emilio på eventyr. Der er både en farlig puma, sjove SalsaSlanger, bange BongoBjørne, frække aber fra Maracas, ænder der rapper på spansk, syngende cikader og 1000 dansemus.

Via sangene og rytmerne bliver publikum indført i den livsglade og følelsesladede latinamerikanske musik. Store som små kommer selvfølgelig til at spille, synge og danse med.
 
Alder: For hele familien
Entré: 50 kr. pr. person inklusiv en lille popcorn
Reprise Teatret, Øverødvej 12, 2840 Holte 
 
Søndag den 17. februar kl. 14.
 
Foto: Familiekoncert: Viva - Emilio og pumaen

Familiekor på musikskolen

Der skal synges og laves sjove sangøvelser, I får stemmetræning og lader rytmerne svinge under kyndig vejledning af de kompetente korledere, Cathrine Nordseth og Tine S. Olsen fire tirsdage før sommerferien.

Tilmelding på mail til musikskolen@rudersdal.dk.
 
Alder: For alle over 5 år
Entré: Gratis
Rudersdal Musikskole, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, Gl. Holte
 
Tirdag den 19. marts + 30. april, 21. maj og 4. juni kl. 17.30-18.30.
 
Foto: Familiekor på musikskolen

Katrine Bille med Band + Børnebrunch

Oplev Katrine Bille som er kendt fra DR Ramasjang programmerne "Luk op, luk i" og "LilleNørd", når hun spiller nye sange og kendinge. Sangene er skrevet sammen med Katrines medvært, musikeren Thomas Buttenschøn.

Før forestillingen kan du nyde en Børnebrunch fra Restaurant Mantzius fra kl. 10 (obs særlig billet).

Alder: For hele familien
Entré: 150 kr. + gebyr / Koncert + Børnebrunch: 300 kr. + gebyr
MantziusLive, Johan Mantziusvej 7, 3460 Birkerød

Søndag den 24. marts kl. 11.
Foto: Katrine Bille med Band + Børnebrunch - Mantzius for Børn

Kreaværksted: Naturen vågner

Kom og vær med når Mantzius for BØRN og billedkunstner Mette Bjørn inviterer til kreativ workshop.

Workshopen er todelt:
GÅTUR med frottage i det smukke nærområde - vi laver kunst ude og indsamler indtryk fra naturen.
KREA WORKSHOP på Mantziusgården - der kommer farvet karton, limpistoler og meget andet sjovt på bordene.
 
Alder: Fra 6 år
Entré: 20 kr. + gebyr (tilmelding er nødvendig - få pladser)
Mantziusgården, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød
 
Søndag den 24. februar kl. 13-15.
 
Foto: Kreaværksted: Naturen vågner

Teater for børn: 'Hvem bestemmer' med Teater Hund

Oplev en humoristisk forestilling om et venskab på trods af forskelligheder. Hvem bestemmer, hvad der er pænt eller grimt? Hvem bestemmer om jeg er rigtig eller forkert?
 
Forestillingen antyder med et kunstneriske greb og uden at moralisere, at alt i verden ikke behøver at være et enten/eller, men i måske høj grad kan være et både/og.

Alder: 3-6 år (primært for daginstitutioner)
Entré: 30 kr.
Kulturcenter Mariehøj, Kultursalen, Øverødvej 246 A, Gl. Holte

Fredag den 29. marts kl. 10 (få billetter) & 11.15 (udsolgt).
 
Køb billetter (til kl. 10)
Foto: Teater for børn: Hvem bestemmer med Teater Hund

En søndag i jægerstenalderen

Tag hele familien med til jægerstenalderen. Kom med på en omvisning i Vedbækfundenes spændende udstilling. Her kan du møde stenalderjægerne, som gik på jagt med spyd, bue og pil i den tætte urskov bag bopladserne i Vedbæk.
 
Omvisningen er særligt rettet mod børnefamilier - men alle er velkomne.

Alder: For hele familien
Entré: 60 kr. Børn under 18 år gratis
Vedbækfundene - Rudersdal Museer, Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Gl. Holte
 
Søndag den 31. marts kl. 10.30
Foto: En søndag i jægerstenaldere

Hvad kan man gå til?

Find en forening

Hvad vil dit barn gå til? Leder du efter en bestemt idrætsgren, som dit barn vil gå til eller en bestemt klub, hvor vennerne går til noget? Eller er der måske en særlig interesse hos dit barn - fx teater - som du gerne vil understøtte med et fritidstilbud?
 
I vores Foreningsregister kan du finde alle de foreninger, der er registreret og godkendt i Rudersdal Kommune. Vi har over 300 foreninger, så der er nok at vælge i mellem.
Foto: Find en forening - billede af amerikansk fodboldspiller

Film

Tag en tur i biffen...

Plakat: Pjuske flyver fra reden

Kender du...

Skiparkour i Rude Skov?

Skisæsonen er måske ved at være slut, men man kan altid lave skiparkour!
 
Har I et par raske drenge eller nogle friske klatretøser derhjemme, så skal I prøve skiparkour i Rude Skov.
 
Bag Rudegaard Idrætsanlæg i Holte langs LysLøjpen i Rude Skov finder I Holte Skiparkour Arena. Anlægget består af en række træningsfaciliteteter, som kan benyttes til at træne balance og teknik uanset vejr og årstid.
 
Det er sjovt for hele familien at prøve kræfter med skiparkour.
Foto: Skiparkour i Rude Skov
Frameld dig dette nyhedsbrev