Noget af det særlige ved Rudersdal er naturen, byområderne, historien og alle de mange aktiviteter og arrangementer, som finder sted lokalt hver dag hele året rundt. Få inspiration løbende via nyhedsbrevet - og besøg www.oplevrudersdal.dk Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
Oplev Ruderdal - maj

Varme hveder, Vaserne, VM Ruten og meget mere...

Maj måned er i fuld gang og byder på flere gode oplevelser og spændende input.
Der er både gode traditioner og nye events.
Traditionen tro er der varme hveder og jazz på Kulturcenter Mariehøj, og Rudersdal Cykelstafet på VM Ruten kommer også igen.
På Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte kan du også komme til en hyggelig familie-krea-formiddag sidst i maj.
 
Kig selv nedenfor, og se et udpluk af de events og aktiviteter, du kan finde på Oplev Rudersdal i kalenderen i den kommende tid.
Gå selv på opdagelse efter flere gode oplevelser i kalenderen:
 
Husk,
du kan altid besøge www.oplevrudersdal.dk,
hvis du mangler inspiration til en en god oplevelse på egen hånd.
 
God fornøjelse!
 
Med venlig hilsen
Kulturområdet i Rudersdal
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser.
 

HYGGE: Bigband Jazz og varme hveder - 16. maj

Foto: Bigband Jazz og varme hveder
Nyd dine hveder til swingende bigbandsjazz med Rudersdal Big Band
 
Inden koncerten vil der være mulighed for at spise en lækker hovedret til kun 125 kr. og i pausen kan man købe Kulturcafeens dejlige varme hveder.

Kl. 18.30 - Middag
Kl. 20.00 - Musikken starter
Kl. 20.45 - Varme hveder
 
Torsdag den 16. maj fra kl. 18.30
Entré: 50 kr (musik) - 175 kr. (middag+musik)
Arranggør: Rudersdal Big Band
Køb din billet her
 

NATUR: Aftenfuglestemmetur i Vaserne - 21. maj

Foto: Aftenstemmetur i Vaserne
Hør fuglene synge!
Turen er for alle, som ønsker at lære lidt mere om vores hjemlige sangfugle og det spændende dyre- og planteliv, som Vaserne også byder på.
Der kræves ingen specielle forudsætninger eller udstyr for at deltage.
Turleder: Naturvejleder Allan Gudio Nielsen
 
Tirsdag den 21. maj kl. 19 - ca.21.30
 
Fri entré
Arrangør: Fugleværnsfonden
Mødested: Det store bøgetræ ved udsigtspunktet ud for Fyrrebakken ved Vasevej. 
Læs mere
 

FORFATTERFOKUS: Anne Mette Kirk - 22. maj

Foto: Forfatter Anne Mette Kirk
Oplev forfatter og tidligere kommunikationsrådgiver i Kongehuset Anne Mette Kirk til et spændende foredrag med afsæt i hendes seneste roman KNUST.

Bestseller romanen 'KNUST' foregår i Holte og omegn, og det er ikke tilfældigt. Forfatteren Anne Mette Kirk er nemlig født og opvokset i Trørød, og nu gæster hun Holte Bibliotek.

Hun vil fortælle om, hvad det har givet hende som forfatter at vokse op i 'Det grønne Område', hvordan hun kunne bruge kommunens naturskønne omgivelser i 'KNUST' og om rejsen fra kommunikationsrådgiver i Kongehuset til fuldtidsforfatter.
 
Onsdag den 22. maj kl. 17

Fri entré
Arrangør: Rudersdal Bibliotekerne
 Holte Bibliotek, Holte Midtpunkt
Book din gratis billet her
 

BYTTEDAG: Forårets plantebytte - 25. maj

Foto: Forårets plantebytte
 Deltag i forårets plantebyttedag!
 
Kom med dine overskydende planter, og få nye med hjem. Bemærk, du bytter ikke plante for plante, da gamle haveejere ofte har mange overskydende planter at tilbyde, og nye haveejere typisk efterspørger planter.
Alle er velkomne.
Stadeplads anvises fra kl. 10.
 
Lørdag den 25. maj kl. 11-13
Fri entré
Arrangør: Præstegårdens Havekreds
Stationsvej 32, Birkerød
Læs mere
 

CYKELLØB: Cykelstafetten Spar Nord Rudersdal - 26. maj

Foto: Cykelstafetten Spar Nord Rudersdal 2019
Kom og vær med til en cykelfest på to hjul
 
 Deltagerne i stafetten skal igen dyste i en holdstafet, som vi kender det fra DHL-Stafetten. Derfor indbyder Cykelstafetten til, at kollegaer, naboer og venner kan stille op og dyste med og mod hinanden. Mens holdkammeraten er på cyklen, bliver der rig mulighed for at hygge med andre deltagere og tilskuere i start- og målområdet på Geels Bakke, som omdannes til en folkefest med masser af underholdning for både deltagere og tilskuere.
Du skal bare kunne gennemføre mindst een omgang på VM-Rundstrækningen som i år er modificeret til 7.7 km.
Alle er velkommen som tilskuere.

Søndag den 26. maj kl. 14
 
Entré: Deltagergebyr for Stafethold 1.200 kr.
Obs! Tilmelding senest den 16. maj for at få mad og drikke somi en del af startgebyret.
Fri entré: Publikum
 
Arrangør: Cykelstafetten arrangeres af RE SportEvent Group og Birkerød Bicycle Club i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening og Rudersdal Kommune.
Startsted: Geels Bakke, Kongevejen
Tilmeld hold til stafetten
 

VM Ruten

Foto: Motionscyklister på  VM Ruten
Ud på cykel
VM Ruten, som er den officielle rute, som blev brugt til VM i landevejscykling i 2011, benyttes bl.a. til at afholde motionscykelløb på, fx Cykelstafetten i Rudersdal.
Kender du ruten?
Find raceren frem og prøv ruten, når det passer dig.
Se ruten på kort
 

ØNSKEFILM: 'Dronningen' / 'Queen Of Hearts' - 27. - 29. maj

Foto: 'Dronningen'
Se 'Dronningen' med engelske undertekster
 
Reprise Teatret viser som 'Ønskefilm' denne gang May el-Toukhys film 'Dronningen' med engelske undertekster.
Del derfor budskabet, hvis du har ikke-dansktalende venner, bekendte eller kolleger, som du under en god filmoplevelse i Reprisen.

By request of several guests, Reprise Teatret are presenting three screenings of the acclaimed Danish drama ‘Queen of Hearts’ with English subtitles. The film stars Trine Dyrholm as a successful lawyer who seduces her only 17-year old stepson with catastrophic consequences. The film is directed by May el-Toukhy.
 
Mandag den 27. maj kl. 17.15
Tirsdag den 28. maj kl. 17.15
Onsdag den 29. maj kl. 17.15
Billetpris: 80 kr.
Arrangører: Reprise Teatret
Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, Holte
Køb billetter her
 

FOR BØRN

Foto: Musseline Familiedag
Kom til en hyggelig familie-krea-formiddag
 
Tag børn eller børnebørn i hånden og kom til en hyggelig kreativ formiddag på Kulturcenter Mariehøj. Skovmusen Musseline har inviteret alle sine venner til sommerfest. Kom og hjælp med at skabe en god sommerfest for alle vennerne.

I skal tegne, male og fremstille en hel fest til Musseline med en masse gæster, mus, muldvarpe, sommerfugle, larver og andre insekter.
Der vil være inspirerende og flotte materialer til det hele - kun fantasien sætter grænser.

Som til enhver anden fest vil der være lidt godter (boller) og saftevand.

Søndag den 26. maj kl. 11

Alder: For de 4-8 årige (og hele familien)
Entré: 30 kr.
Kulturcenter Mariehøj, Kulturcaféen

Se mere her
Køb billetter her
 

Svømmehallerne i Rudersdal

Foto: Rundforbi Svømmehal
Svømmehallernes åbningstider på helligdage
 
I maj og juni er der flere dejlige fridage.
Får du lyst til en tur i svømmehallen, så skal du vide, at
Rundforbi og Birkerød Svømmehal har åbent fra kl. 8-16 på helligdagene i maj og juni.
Bemærk;
Grundlovsdag onsdag den 5. juni er der åbent som på en almindelig onsdag.
Se mere her
 

Giv et skulderklap

Rudersdal Kommunes priser i 2019

Foto: Prisoverrækkelse - fotograf Morten Hermansen
Hvem fortjener anerkendelse og et bifald?
 
Husk, du kan stadig nå at indstille til Rudersdal Kommunes priser i 2019.
Hvert år ønsker kommunen at anerkende personer, der har udmærket sig på hvert deres område inden for kultur- og fritidslivet.
 
Kender du en, der skal indstilles til en af priserne?
Der kan indstilles til følgende priser:
Kulturprisen, Frivilligprisen, Ungdomslederprisen og Talentprisen.
 
Ansøgningsfristen for at indstille kandidater er den 1. juni.
Indstil her
 

Nyhedsbrev for børnefamilier

Oplev Rudersdal for børn (logo)
Interesseret i flere børnearrangementer og aktiviteter for børn? Tilmeld dig nyhedsbrevet Oplev Rudersdal for børn.
 
Nyhedsbrevet sendes ud hver 14. dag og rummer udelukkende inspiration til oplevelser med børn eller børnebørn.
Tilmeld mig nyhedsbrevet
 

Facebook og Instagram - følg Oplev Rudersdal

Følg Oplev Rudersdal og få løbende inspiration - FB/Oplevrudersdal
 
Facebook logo - link til FB/Oplevrudersdal
Tag dine billeder fra Rudersdal med #oplevrudersdal - så deler vi dine tips på hjemmesiden og på vores Instagram profil @oplevrudersdal.
Instagram logo - link til IG/Oplevrudersdal
 

Tilføj dine events og arrangementer

Vil du være med?
Er du selv arrangør, så har du mulighed for selv at tilføje dine arrangementer til kalenderen på Oplev Rudersdal - og automatisk også på kultunaut.dk.
 
Blandt alle oprettede arrangementer udvælger vi arrangementer/aktiviteter/events, som bliver bragt i vores nyhedsbreve samt i Oplev Rudersdal kalenderen, som man finder hver 14. dag i Rudersdal Lokalavis.
 
Tilføj event