Se dette nyhedsbrev i en browser
Oplev for børn

I gang igen - ny sæson!

Kære allesammen
 
Sommerferien er desværre slut, men nu er det tid til sæsonstart på en masse forskellige gode aktiviteter for børn (og ders forældre) og nogle gode arrangementer.

I nyhedsbrevet her har vi nogle bud på, hvad børnene kan gå til og i Foreningsregistret, kan I finde en masse foreninger og mange flere muligheder.
 
Reprise Teatret fylder 100 år i år, og det betyder bl.a., at I kan komme gratis i biograffen, når der den 24. og 25. august vises to af sommerens store animationsfilm som en del af fødselsdagsprogrammet.
 
Fra 1. september er der drop-in aqua fitness med bl.a. familietræning hver tirsdag i Birkerød Svømmehal.
 
Læs mere om det hele her i nyhedsbrevet og husk, du også altid kan besøge hjemmesiden www.oplevrudersdal.dk, hvor du kan finde inspiration til flere gode oplevelser og aktiviteter for børn.
 
God fornøjelse!
Kulturområdet i Rudersdal
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser samt udsolgte aktiviteter. 

Indvielse af ny legeplads nær Skodsborg St.

Kom og vær med torsdag den 15. august, når en ny skovlegeplads, en motionsbane og en rekreativ plads ved Skodsborg Station bliver indviet med aktiviteter for børn og motionister.
 
Bl.a. indvies skovlegepladsen Kronhjorten, som er unik, fordi den er designet over historien om kongernes hektiske og imponerende parforcejagter i skoven.
 
Alder: Hele familien
Arrangør: Naturstyrelsen, Kurhotel Skodsborg, Banedanmark, DSB og Rudersdal Kommune.
Fri entré


Torsdag den 15. oktober kl. 10.30-12.
Foto: Skovlegepladsen Kronhjorten

Få viden om dyr og natur

Kom og hør om "Monsterspændende" dyr, vi ikke kan undvære. Mette fra Naturskolen har små dyr med, som man kan finde på jorden, under sten og i jorden. De kan godt se lidt "monsteragtige" ud, men de er meget vigtige at have i naturen.
Kender du bænkebidere, skolopendre og ørentviste? Der bliver også mulighed for at lave noget krea.

Alder: Fra 4 år
Arrangør: Rudersdal Bibliotekerne
Hovedbiblioteket i Birkerød
Fri entré

Lørdag den 31. august kl. 10.30.
Foto:

Sæsonstart

Birkerød Karate Skole - sæsonstart

Birkerød Karateskole optager løbende nye medlemmer, så kig forbi og få en gratis prøvetime.
 
Husk fornuftigt træningstøj, fx et par lange træningsbukser og en t-shirt.
Læs mere: www.birkerod-karate.dk.
 
Alder: Børn fra 8-14 år
Pris: 85 kr. pr. måned.
Arrangør: Birkerød Karateskole
Birkerød Idrætscenter

Torsdag den 15. august kl. 16-17.
Mandage og torsdage.

Foto: Birkerød Karate Skole - sæsonstart

Mini Skjold'e, boldleg 2-4 årige - sæsonstart

Boldleg for de 2-4 årige fortsætter otte lørdage i efteråret. Hver træning starter alle sammen samlet, og hvert barn får udleveret sit navneskilt og vest.

Man varmer op sammen, alle får en bold og derefter fordeles alle på en af de tre stationer. Nogle stationer er med bolde, andre med motorikøvelser,  som man roterer mellem dem alle. Der er vand/snack pause undervejs og fælles afslutning.
 
Alder: 2-4-årige
Pris: 400 kr for alle 8 gange.
Arrangør: Skjold Birkerød
Birkerød Idrætscenter
Tilmelding her
 
Lørdag den 17. august kl. 9-10 (sæsonstart).
sidste gang er lørdag den 5. oktober. 

Foto: Mini Skjold'e, boldleg 2-4 årige - sæsonstart

Trille trolle i Birkerød HK - sæsonstart

Bold og leg for de mindste børn i alderen to til fire år. Forældre deltager i træningen. Bare mød op og find ud af, om I vil være med.

Trille Trolle er leg, boldspil og samvær med forældre for både drenge og piger. Både mor og far eller bedsteforældre er velkomne sammen med barnet. Udover at give børn og forældre en fælles og forrygende oplevelse, styrker Trille og Trolle børnenes motorik og giver dem nogle kompetencer til gavn på deres udviklingstrin.

Alder: Børn i alderen to til fire år med forældre.
Arrangør: Birkerød Håndbold Klub
Hallen ved Birkerød Skole
 
Lørdag den 17. august kl. 9.45-10.45 (hver lørdag).

Se mere
Foto: Trille trolle i Birkerød HK - sæsonstart

Småbørnsgymnastik for 3-4 årige - sæsonstart

Småbørnsgymnastik styrker barnets motorik gennem leg og kropslig læring. Træningen består af hop, danselege, løb, balanceøvelser, kolbøtter, m.m.

Tilmelding: www.rudersdal-bgt.dk.

Alder: Børn i alderen 3-4 år.
Pris: 1450 kr.
Arrangør: Birkerød Gymnastik og Trampolin Forening
Hallen ved Birkerød Skole
 
Tirsdag den 20. august kl. 17.15.

Se mere
Foto: Småbørnsgymnastik for 3-4 årige - sæsonstart

Redskabsgymnastik for 5-6 årige - sæsonstart

Redskabsgymnastik styrker barnets motorik gennem leg og kropslig læring. Træningen består af hop, danselege, løb, balanceøvelser, kolbøtter, mm.
 
Tilmelding: www.rudersdal-bgt.dk.

Alder: Børn i alderen 5-6 år.
Pris: 1450 kr.
Arrangør: Birkerød Gymnastik og Trampolin Forening
Hallen ved Birkerød Skole
 
Tirsdag den 20. august kl. 18.00

Se mere
Foto: Redskabsgymnastik for 5-6 årige - sæsonstart

Minisport (6-9 år) - sæsonstart

Minisport er for børn mellem 6 og 9 år, som har lyst til at prøve en masse forskellige sportsgrene sammen med børn på deres egen alder. Man kan prøve 14 forskellige sportsgrene i en sæson med Skjold Birkerød Minisport, fx hip-hop, fægtning, orienteringsløb, boksning, håndbold, badminton og meget mere.
 
Alder: Børn i alderen 6-9 år.
Pris: 600 kr.
Arrangør:  Skjold Birkerød Minisport
Søndervangshallen
 
Lørdag den 31. august kl. 09-12.

Se mere
Foto: Minisport (6-9 år) - sæsonstart

Film

Reprise Teatret fylder 100 år

Gratis Sommerbio: "Angry Birds 2" & "Toy Story 4"

I anledningen af Reprisens 100 års fødselsdag, er der fødselsdagsgave til alle børn og barnlige sjæle. Reprise Teatret inviteter til to herlige Sommerbio-visninger af sensommerens helt store animationsfilm:
 
Den finurlige ‘Angry Birds 2’
Lørdag den 24. august kl. 13.00.
 
Disney og Pixars forrygende fortsættelse om det levende legetøj ‘Toy Story 4’
Søndag den 25. august kl. 13.00.

Begge visninger er gratis, men der skal reserveres billetter på Reprisens hjemmeside.
Bestil jeres billetter her:
Reprise Teateret
Toy Story 4

Find en forening

Hvad vil dit barn gå til efter sommerferien?

Leder du efter en bestemt idrætsgren, som dit barn vil gå til eller en bestemt klub, hvor vennerne går til noget? Eller er der måske en særlig interesse hos dit barn - fx teater - som du gerne vil understøtte med et fritidstilbud?
 
I vores Foreningsregister kan du finde alle de foreninger, der er registreret og godkendt i Rudersdal Kommune. Vi har over 300 foreninger, så der er nok at vælge i mellem.
Foto: Find en forening - billede af fodboldspiller

Udendørs aktiviteter

Spil minigolf

Ved Kulturcenter Mariehøj er der flere udendørsaktiviteter at give sig i kast med. Du finder i de skønne, grønne omgivelser, både minigolf, petanque, en naturlegeplads og et udendørs bordtennisbord.
 
Minigolfbanerne kan ikke bookes, men er frit tilgængelige hver dag året rundt.

Har man ikke sit eget udstyr, kan det lejes for 25 kr. pr person. Beløbet går til vedligeholdelse af banerne, der er etableret i et samarbejde mellem Dansk Minigolf Union, Rudersdal Minigolf Klub og Rudersdal Kommune.

BEMÆRK: Der er høflig selvbetjening, og der kan kun betales med MobilePay.
 
Foto: Minigolf ved Kulturcenter Mariehøj

MiniTri

MiniTri er blevet en tradition i Rudersdal kommune, hvert år samles 300-400 børn i alderen 6-13 år og holder en stor triatlonfest!

MiniTri er triatlonfest for alle børn. Fokus er på glæden ved at være med og på at heppe på hinanden og glæden ved at bevæge sig, prøve kræfter med forskellige discipliner, overskride grænser og give alt, hvad man har.

MiniTri arrangeres og drives af frivillige i samarbejde med Rudersdal Kommune og Rundforbi Idrætsanlæg.

Alder: 6-13 år
Pris: 190 kr.
Rundforbi Idrætsanlæg
 
Søndag den 8. september kl. 10
Foto: MINITRI

Svømmehallen

Aqua fitness for børn og familier

Fra 1. september kan I hoppe i bassinet, og få rørt kroppen med forskellige drop-in hold i svømmehallerne. Alle hold er drop-in hold, hvilket betyder, at man uden forudgående tilmelding kan deltage på dét hold, der passer bedst i hverdagen.
 
Familietræning
Vil I gerne være aktive som familie, så er der fx 'Familietræning'.På dette hold kan børn og forældre dyrke aqua fitness sammen.
 
Alder: For at deltage skal man være minimum 1 voksen og 1-2 børn, som skal være fyldt 8 år.
 
Fra tirsdag den 3. september. 
Tirsdage kl. 19.00-19.45.
 
Foto: Drop-in aqua fitness i Birkerød Svømmehal
Frameld dig dette nyhedsbrev