Se dette nyhedsbrev i en browser
Oplev for børn

Kulturnat for børn, fanJAZZtisk familiekoncert, monster-sprogleg og årets STORE æbledag - kom og hver med!

 
Læs mere om det hele her i nyhedsbrevet og husk, du også altid kan besøge hjemmesiden www.oplevrudersdal.dk, hvor du kan finde inspiration til flere gode oplevelser og aktiviteter for børn.
 
God fornøjelse!
Kulturområdet i Rudersdal
 
Det med småt: Vi tager forbehold for aflysninger, fejl og ændringer i tider, steder og priser samt udsolgte aktiviteter. 

Kulturnat 2019 - også for børn 13/9

Alle kroge på kulturcenter Mantziusgården sættes i spil under Birkerød Kulturnat 2019 med fokus på børn og børn, der skaber kultur. Tag familien under armen og deltag i:
  • Dobbeltdisko: Mantziussalen bliver til det vildeste dobbeltdiskotek med diskokugler i loftet, fed musik i højtalerne og et ægte rulleskøjtedisko på gulvet. Kom og dans og skøjt - husk at medbringe egne rulleskøjter.
  • Byg Birkerød: Omdan papkasser til en kopi af dit eget hus, og vær med, når vi sammen bygger Birkerød i miniskala.
  • Spis i mørke: Sæt dine sanser på prøve, mens Restaurant Mantzius serverer snacks i mørke.
  • Bålsnacks & "mocktails" udendørs.
  • Swing-om med historien: Koncert med Swing Republic
Arrangementet er en del af Birkerød Kulturnat 2019
 
Arrangør: MantziusLive og foreningen Mantzius for BØRN
Fri entré
MantziusLive, Birkerød

Fredag den 13. september fra kl. 17.00.
Foto: GKulturnat 2019 - For Børn

Kreativ familiesøndag - 'På Sporet af et Motiv' 15/9

Til kreativ familiesøndag ser man på kunst - fra Manet til Picasso - og snakker om komposition, stemning og farver. I skal kreere vores egne versioner af kendte værker med farver og collage, maleri, tegning og fotos.

Tilmelding senest 2. september på billedskolen@rudersdal.dk.
 
Alder: Hele familien
Arrangør: Rudersdal Billedskole
Entré: 150 kr. pr. deltager
Kulturcenter Mariehøj
 
Søndag den 15. september kl. 10-15.
Foto: Kreativ familiesøndag: På Sporet af et Motiv

Juniorrollespil i Rude Skov 21/9

Rollespil i Rude Skov kan kategoriseres som et "actionrollespil". Reglerne er holdt meget simple, så alle kan forstå dem, men stadig har mulighed for at "udforske" forskellige roller.

Man spiller med hold, der har voksne holdledere, og det er muligt at låne sværd og simple kostumer.
 
Tilmelding på dagen.
 
Mødested: p-pladsen ved Femsølyng, Hørsholm Kongevej. Husk madpakke. Forældre er velkomne til at spille med.
Alder: 8-13 år
Arrangør: Rollespilsfabrikken
Pris: 100 kr.

Søndag den 21. september kl. 11-15.30.

Se mere
Juniorrollespil i Rude Skov. Fotograf Marianne Leth

Familiekoncert: En fanJAZZtisk trommerejse 22/9

Hvor kommer trommerne egentlig fra? Og hvordan blev de til et trommesæt? Må man slå på trommer i en biograf, og hvad har det med jazz at gøre?

'En FanJAZZtisk Trommerejse' er en musikalsk mættet koncert, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie hele vejen fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband leverer det hele i børnehøjde med et glimt i øjet!

Alder: Hele familien
Arrangør: Rudersdal Kommune
Entré: 50 kr. inkl. en lille popcorn
Reprise Teatret, Holte

Søndag den 22. september kl. 14.
Foto: Familiekoncert: En fanJAZZtisk trommerejse

Film med monstertema 27/9

Rudersdal Bibliotekerne viser hyggelige monsterfilm fra Filmstriben.

Vitello bygger en monsterfælde (7 min.):
Når mørket falder på kan Vitello godt komme til at tænke på, om der er monstre under sengen.

Grøflingen (27 min.):
En mus kan godt synes større i månens skygger. Grøflingen skal vare sig for den store stygge mus.

Alder: Fra 4 år.
Arrangør: Rudersdal Bibliotekerne
Holte Bibliotek

Fredag den 27. september kl. 15.30.
Foto: Film med monstertema

Monster-sprogleg 28/9

Børm får stimuleret sprog, krop og fantasi.

Biblioteket udfolder sprogglæden, stimulerer den indre fantasi og billeddannelse hos børnene ved at lege med rim- og remser, gakkede ord, tungevridere, "hakkesnakke-ord" og små fortællinger. Bevægelse går hånd i hånd med og styrker fornemmelsen for rytme i sproget. Sproglege er gode for sprogtilegnelsen og senere læsefærdigheder.

Alder: 4-7 år.
Arrangør: Rudersdal Bibliotekerne
Fri entré
Hovedbiblioteket i Birkerød

Lørdag den 28. september kl. 10.30-11.30.
 
Foto: Monstre der brøler

Æbledag på Gl. Holtegaard 29/9

Gl. Holtegaard fejrer traditionen tro årets æblehøst i den historiske barokhave med en festlig familiedag.

Børn og voksne inviteres til at moste barokhavens æbler, høre koncert med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, gå med på vandrende teaterforestilling samt nyde æblelækkerier, konkurrencer, kreative workshops, cirkusakrobatik, særomvisninger og meget, meget mere.

Denne dag vil der kun være adgang til haven med billet. Billetten giver også adgang til kunsthallens aktuelle udstilling 'CIRKUS'.
 
Alder: Hele familien
Arrangør: Gl. Holtegaard
Entré: Voksne 75 kr. / Børn (3-17 år) 25 kr. Billetter købes online eller i døren.

Søndag den 29. september kl. 11-15.
Foto:  Pige der spiser et æble - foto af Patrick Fore on Unsplash

Sport og Motion

Kom og dans!

Få en gratis prøvetime. Der er stadig ledige pladser på Ruba's Guldfiske hold i Søndervangshallen.
 
Dans, akrobatik, seje tricks med hulahopringe, sjip, dans med vimpler og meget mere.
Læs mere på ruba.dk.
 
Alder: 0.-1. klasse
Arrangør: RuBa
Pris: 208 kr. pr. rate. el. 1.500 kr for en hel sæson
Søndervgangshallen i Birkerød
 
Torsdag den 12., 19. og 26. september kl. 16-17
Foto: Kom og dans med os!

Birkerød Karate Skole - træning for børn 8-14 år

Birkerød Karate Skole optager løbende nye medlemmer, så kig forbi og få en gratis prøvetime.
 
Husk fornuftigt træningstøj; fx et par lange træningsbukser og en t-shirt.
 
Alder: 8-14 år
Pris:  85 kr. pr. måned
Birkerød Idrætscenter
 
Mandage og torsdage (den 12., 16., 19. 23. og 26. september) kl. 16-17.
Foto: Birkerød Karate Skole - træning for børn 8-14 år

Familiefægtning i Rudersdal Fægteklub

Fægtning er sjov motion og hele familien kan være med - børn og voksne - alle er velkomne. Kom og prøv - første gang er gratis.
 
Alder: Hele familien
Pris: Gratis første gang
Arrangør: Rudersdal Fægteklub
Birkerød Idrætscenter - fægtesalen
 
Lørdage - fra den 14. september kl. 14-16.

Se mere
Foto: Familiefægtning i Rudersdal Fægteklub

Aqua fitness for børn og familier

Kom og hop i bassinet, og få rørt kroppen med forskellige drop-in hold i svømmehallerne. Alle hold er drop-in hold, hvilket betyder, at man uden forudgående tilmelding kan deltage på dét hold, der passer bedst i hverdagen.

Aqua fitness for de 10-15-årige - tirsdage kl. 16.00-16.45
De lidt større børn kan gå til aqua fitness på egen hånd. Undervisningen tager udgangspunkt i leg og øvelser, som træner hele kroppen på en sjov og effektiv måde. Træningen er tilpasset børn og unges kropsniveau og har til formål at forbedre muskelstyrke, kondition og balance.
 
Familietræning - tirsdage kl. 19.00-19.45
Vil I gerne være aktive som familie, så er der fx 'Familietræning'. På dette hold kan børn og forældre dyrke aqua fitness sammen.
Alder: For at deltage skal man være minimum 1 voksen og 1-2 børn, som skal være fyldt 8 år.
Foto: Drop-in aqua fitness i Birkerød Svømmehal

Glæd jer til...

Film i Svømmehallen 5/10

Til oktober er der filmdag i Rundforbi Svømmehal. Man kan se 'Den Lille Havfrue' og 'Piranha DD' (for de store børn).

Den Lille Havfrue
Er børnene vilde Ariel og hendes søstre? Så kom og dyk ned i havet med 'Den Lille Havfrue' og oplev Disneys fantastiske undervandseventyr, baseret på H. C. Andersens tidløse fortælling.

Lørdag den 5. oktober kl. 14
Fra kl. 13 er der mulighed for at  hoppe i vandet og prøve at svømme med havfruehale.
 
Alder: Anbefalet fra 7 år
Arrangør: Rudersdal Idræt
Entré: 140 kr. + billetgebyr (Prisen er inkl. indgang til svømmehallen). 1 voksen + 1 barn kr. 199 kr. + billetgebyr
Rundforbi Svømmehal, Nærum
 
Foto: Den lille havfrue

Familiestund på Mothsgården: Jagten på lægeurterne 6/10

I gamle dage brugte både livlæger, hekse og kloge koner lægeurter til at hjælpe mennesker, der havde ondt i kroppen. Mothsgården har haft besøg af en venlig heks, der har gemt 10 lægeurter rundt om på museet. Børnenes opgave bliver sammen med en voksen at finde urterne og finde ud af, hvilken del af kroppen, de virker på.  

Efter urtejagten kan man smage dejligt mosebryg og tygge lakridsrod. Børnene kan også tegne billeder til deres egen urtesamling og lege med ord.

Alder: For børn fra 6 år og deres forældre
Arrangør: Kultur i Rudersdal
Entré: 50 kr. pr. person
Rudersdal Museer – Mothsgården
 
Søndag den 6. oktober kl. 11-13.
 
Foto: urter i morter

Film

Tag en tur i biffen...

Der er to sjove familieanimationsfilm i vores biografer i september - Angry Birds 2 og Toy Story 4.

Find film og jeres billetter her:
 
Angry Birds 2

Find en forening

Hvad vil dit barn gå til i år?

Leder du efter en bestemt idrætsgren, som dit barn vil gå til eller en bestemt klub, hvor vennerne går til noget? Eller er der måske en særlig interesse hos dit barn - fx teater - som du gerne vil understøtte med et fritidstilbud?
 
I vores Foreningsregister kan du finde alle de foreninger, der er registreret og godkendt i Rudersdal Kommune.
 
Vi har over 300 foreninger, så der er nok at vælge i mellem.
Foto: Find en forening - billede af fodboldspiller

Udendørs aktiviteter

Spil minigolf

Ved Kulturcenter Mariehøj er der flere udendørsaktiviteter at give sig i kast med. Du finder i de skønne, grønne omgivelser, både minigolf, petanque, en naturlegeplads og et udendørs bordtennisbord.
 
Minigolfbanerne kan ikke bookes, men er frit tilgængelige hver dag året rundt.

Har man ikke sit eget udstyr, kan det lejes for 25 kr. pr person. Beløbet går til vedligeholdelse af banerne, der er etableret i et samarbejde mellem Dansk Minigolf Union, Rudersdal Minigolf Klub og Rudersdal Kommune.

BEMÆRK: Der er høflig selvbetjening, og der kan kun betales med MobilePay.
 
Foto: Minigolf ved Kulturcenter Mariehøj
Frameld dig dette nyhedsbrev